Tekst og fotos: Bo Thomassen
Foran det centrale tempel, ligger 12 kæmpestore drager livløse hen på jorden. Alle blændet af et bind for øjnene.
En ypperste præst klædt i gul dragt går rundt foran de hvilende drager, og stopper så op foran en af dem. Efter lidt tid falder han i trance og modtager et syn, hvorefter han dypper sin pensel i rød maling; læner sig frem, og laver et kinesisk tegn inde i dragens mund.
I samme sekund flås bindet af dragens øjne, og øjeblikkeligt vækkes den til live. Den hæver sit store hoved og ryster det, imens den 40 - 50 meter lange krop bølger. De 25 - 30 mand som udgør dragedanserne har indtaget deres pladser og bragt dragen til live. Musikgruppen som hører til dragen, er også igang, og hypnotiserende musik fylder pladsen. Aggressivt kaster dragens sit hoved fra side til side, imens den maser sig igennem mængden op til templets indgang, og præsenterer sig selv for guderne. Derefter danser den ud i byens gader. En efter en vækkes dragerne til live og danser bølgende ud i gaderne efter præsentationen for guderne.
Cap Go Meh, Borneos vildeste og mest farverige fest, er igang.
Stedet er byen Singkawang på Kalimantan, den Indonesiske del af øen Borneo, og året er 2570 i den kinesiske kalender - Grisens år. Cap Go Meh er en 4 dage lang festival som er afslutningen på det kinesiske nytår, og på nytårets sidste dag, kulminerer festivallen med et flere kilometer langt optog igennem byen. I de næste 4 dage vil byen fyldes med røgelse, dansende drager, løvedansere og grupper af hellige mænd som besøger byens omkring 1000 små og store templer.
Det er ikke kun at de her fejrer Cap Go Meh på en meget traditionel måde, som gør festivallen i Singkawang helt speciel, men især byens flere hundrede Tatungs.
En Tatung er et helligt menneske som har evnen til at blive besat af ånder - nogle siger gud. I deres besættelse opnår de forskellige evner. Nogle taler i tunger og leverer beskeder fra det hensides til deres hjælpere, nogle skærer sig med macheter uden at komme til skade, og andre igen, påfører sig selv smerte ved at blive gennemboret af forskellige ting. De som påfører sig selv smerte, gør det som en renselseproces af dem selv, men også som en renselse af alle i byen. Ikke blot personer af kinesisk oprindelse er Tatungs, men også iblandt øens oprindelige folk - Dayak folket, finder man Tatungs.
De tidligere hovedjægere smykker sig ofte med kranier, dog ikke af mennesker, men aber, og med deres heftige tatoveringer, gør de et allerede bizart og uforståeligt skue, endnu mere farverigt. Når ånden forlader en Tatung, lige så hurtigt som den besatte ham, klasker han sammen og falder til jorden.
Nogle gange tager det tid at bringe vedkommede tilbage til virkeligheden.
