Sandie (født 1986) og Morten (født 1985) er gift og har siden deres første jordomrejse sammen i 2008 besøgt alverdens destinationer på seks af klodens kontinenter i jagten på de spektakulære naturoplevelser, tankevækkende menneskemøder og kulturel eliksir. De har blandt meget andet udforsket et utal af bjergtoppe, sejlet i kajak blandt vilde spækhuggere, trekket gennem regnskove og vulkankratere, ført eget hundespand af Alaskan Huskies gennem ødemarken, drukket kava til ceremoni med fijianske høvdinge, udforsket vildmarken på hesteryg med ægte cowboys, blevet indhyllet i metropolers mystik og leget med store edderkopper i Amazonas. Rejser og eventyr er for dem livets krydderi, og de elsker at udforske nye hjørner af verden og ikke mindst inspirere andre gennem billeder og fortælling.
Hader: Utaknemmelighed
Elsker: At udleve drømme
Parret har lavet materiale til rejsemagasiner og aviser siden 2014. Sammen drømmer de om at bygge deres egen van til nye eventyr, drikke champagne til endnu flere smukke solnedgange rundt omkring i verden og ikke mindst gøre et ihærdigt forsøg på at få flere smilerynker end alvorsfurer.