Hop ned til hovedindholdet

Destination: Oversøiske rejsemål Europa

Verdens bedste strand

Trunk Bay US Virgin Islands (De Dansk Vestindiske øer) er kåret til verdens bedste strand

Trunk Bay

Cala Mariolu i Italien blev kåret som nummer 2 på listen over verdens 50 bedste strande i 2024

Cala Mariolu

Listen over verdens 50 bedste strande blev offentliggjort den 8. maj, efter at over 1.000 rejseprofessionelle over hele kloden stemte på destinationer, der tilbyder total afslapning og skønhed.

Trunk Bay på US Virgin Islands blev tildelt 1. pladsen på listen i 2024.

"Det er svært at argumentere mod Trunk Bay," fortalte Bobby Heard, medstifter og administrerende direktør for World's 50 Best Beaches, og han fortsætter: "Det er bare sådan, at Trunk Bay-stranden ligger i den perfekte retning, så dybest set påvirker vinden aldrig stranden. Den er næsten altid perfekt."

Heard er hjemmehørende i Canada og tidligere bosat i Caribien, og rejser ud som en globetrotter året rundt for at vælge de mest betagende strande. Han har selv arbejdet i rejsebranchen i mere end 20 år.

Siden Heard med sine kolleger begyndte at arbejde på dette projekt, har de opbygget en masse relationer med professionelle rejsende, dvs. rejseguides, turoperatører, rejsejournalister osv.

I 2023 bedømte 750 rejseeksperter de bedste strande over hele kloden. I år hyrede Heard 1.000 eksperter ind til at udføre opgaven.

"Man skulle tro, at man kommer til et punkt, hvor alt er blevet opdaget," forklarer Heard. "Det kunne ikke være længere fra sandheden. For hvert år der går, bliver vores liste længere og mere og mere interessant. Opdagelsen af nye ​​strande fortsætter."

Heard siger, at 80 - 90% af de bedste strande i verden endnu ikke er blevet opdaget, og at nogle strande fortsat er unavngivne.

En del af konceptet bag Verdens 50 bedste strande, er at skrive tidligere vindere fra listen ind i en hall of fame. Dvs. at når først en strand er navngivet og skrevet ind på listen, kan den ikke vende tilbage, som en ny vinder.

"De bliver, lad os sige, pensioneret," siger Heard.

De pensionerede strande tilbyder et kig ind i en portefølje af fantastiske strande, som mange måske ikke ved eksisterer.

Meads Bay

Blandt de fem bedste i 2024 er også Cala Mariolu i Italien, Meads Bay i Anguilla, Entalula Beach i Filippinerne og Voutoumi Beach i Grækenland.

FAKTA

De tre bedste strande i 2024

1. Trunk Bay US Virgin Islands (De Dansk Vestindiske øer) 
2. Cala Mariolu på Sardinien i Italien
3. Meads Bay i Anguilla

Kort fra Google Maps

 

Læs mere om Verdens bedste strande her: worlds50beaches.com

Kilde: Worlds50beaches