Den brasilianske Lusitano-drøm
En far og søn har gjort det til deres mission at avle verdens bedste dressurheste på en privat strand i Brasilien.
Tekst & foto Lode Greven
På Santa Cruz De Cabrália-stranden en times flyvetur fra Sao Paulo ligger et stutteri med de smukkeste lusitano-heste. Staldene hedder Haras Vale da Raposa og ejes af far og søn Nisencwajg.
Sønnen, Heitor, tog over efter sin far for et par år siden for at opfylde sin fars drøm: at avle de allerbedste heste til dressur. Og den drøm er måske ved at gå i opfyldelse.
Nisencwajg-familien har avlet heste i generationer.
Far Bennett, der tjente sin formue gennem ejendomshandel, begyndte at avle springheste i 60erne. Han kan også kalde den verdensberømte springrytter Nelson Pessao sin ven. Nisencwajg krydsede engelske og argentinske heste, hvilket førte til hans ’egen’ springhesterace. Hans fremavlede hest har deltaget i mange internationale springkonkurrencer på højt plan med Sydamerikanske ryttere på ryggen.
Forelsket
En dag, da Nisencwajg senior besøgte Portugal, stod han ansigt til ansigt med den smukkeste hest, han nogensinde havde set. Det var lusitanoen – den portugisiske fuldblodshest.
Han købte en hingst til at ride på selv, og fik den fragtet hjem til Brasilien. Han blev dybt imponeret over sin nye hest og besluttede at ændre hele sigtet med sin avl: nu ville han avle lusitanoer til dressur.
Han købte en stor ejendom, der inkluderede en tre kilometer lang privat strand op af Atlanterhavet og lige nord for Rio de Janeiro. Derefter omdannede han stedet til et paradis for heste og mennesker. Til hestene byggede han studeriet Haras Vale da Raposa, og til alle os andre byggede han et idyllisk resort, Toca do Marlin, hvor man kan indkvartere og holde den bedste ferie i sit liv – hvis man er til smukke heste, hvide sandstrande og brasiliansk kultur.
Sportsheste
Lusitano er en århundreder gammel hesterace. Heitor Nisencwajg har ikke desto mindre en drøm om at avle en moderne udgave af Lusitanoen til især sport. Han synes især, det er vigtigt at bevare hestens fantastiske sind, som den er kendt for.
Far og søn ser bevarelsen af hestens sind som deres primære mission, fordi hesten må være en partner for rytteren. Desuden skal hestene, de avler, leve op til standarderne for dressur på topplan. De må kunne konkurrere på olympisk niveau i dressur, hvilket kræver en atletisk krop og lange, bløde bevægelser i skridt, trav og gallop. Heitor vil gerne have, at hestene er så talentfulde, at de spontant viser alle øvelserne for dressur på marken, så rytterne kun behøver at bede hestene udføre øvelsen for dem, for at de gør det.
Eftersom lusitanoen godt kan lide at arbejde for sin rytter, beder han nærmest sin rytter om instruktioner, mener Nisencwajg. Lusitanoen er i øvrigt i stand til at udføre de mest krævende øvelser som passage og piaffe, fordi den har så stor muskelstyrke og kompakt krop.
Glade heste
De brasilianske avlere giver deres heste et fortrinligt liv. Græs gror normalt ikke i disse egne, men hestene går på kæmpestore græsmarker med masser af grønt græs. Ingen udgifter eller udfordringer er for store. Mellem staldene står århundreder gamle mandeltræer, som er blevet gravet ud andre steder fra i Brasilien og plantet igen her for at give skygge til hestene.
Der er mange ansatte i staldene, alle unge mænd fra fattige kår, som ikke voksede op med heste. De begynder som ’groomsmen’, der strigler og forkæler hestene, og udvikler sig til ryttere og trænere. Rytterne, der arbejder for Nisencwajg, skla behandle hestene med respekt. De brasilianske avlere er overbeviste om, at hvis du behandler hesten med respekt, vil du også få respekt igen. Rytterne må aldrig tvinge hestene, men skal overbevise hestene om at arbejde med dem.
Ved solopgang kan man finde staldfolkene og rytterne ved den private strand, hvor dagens første træning begynder. Det er kun muligt, fordi Nisencwajg senior har brugt lang tid på at finde en strand, der er flad nok til, at hestene kan træne der.
Stranden er også det bedste chokabsorberende underlag, man kan finde. Det gør det muligt for hestene at blive trænet i vandet, hvilket de synes er skønt, men som også styrker dem og giver dem sunde ben.
Lusitanoer kan have forskellige farver, men den mest udbredte er grå. De er mellem 1,55 og 1,65 meter høje og er kompakte heste med en relativ kort, stærk krop og lange smidige ben, en muskuløs hals og et stolt, genkendeligt hoved med mørke øjne, der ser ud til at vise deres visdom.