Den syvdobbelte verdensmester Lewis Hamilton gav torsdag sin "100 procent" støtte til Formel 1's tilbagevenden til Afrika efter at have tilbragt sin sommerferie i Senegal. Hans indspark kommer, mens forhandlingerne fortsætter om et muligt Grand Prix i Rwanda.
Tekst: Christian Adamsen
Den 39-årige Hamilton sagde, at der ikke var "ingen undskyldning" for, at F1 ikke skulle køre i Afrika. "Hvorfor er vi ikke på dette kontinent?" spurgte Hamilton med henvisning til, at verdens førende motorsportskonkurrence er fraværende på det økonomisk og socialt dårligst stillede kontinent.
Ignorerer Afrika
"Det er tid, 100%. Vi kan ikke blive ved med at tilføje løb andre steder og fortsætte med at ignorere Afrika," sagde Sir Lewis Carl Davidson Hamilton (for nu at bruge den helt rigtige titel), som er født og opvokset i Stevenage, Heartfordshire i England.
"Jeg tror, at det at have et Grand Prix ville vise, hvor fantastisk stedet er og vil kunne hjælpe med at bringe turisme og andre positive ting til landet," tilføjede den mest succesrige kører i F1-historien, sammen med Tysklands Michael Schumacher.
Mere end 30 år siden
Afrika har ikke været vært for et Formel 1-grandprix siden Sydafrika i 1993, for mere end 30 år siden, men F1 CEO Stefano Domenicali skal møde rwandiske embedsmænd i næste måned, og de har tilsyneladende fremsat et "seriøst" forslag.
"Vi vil gerne til Afrika, men vi har brug for de nødvendige investeringer og en strategisk plan," sagde Domenicali til Motorsport.com. "(Rwandanerne) har præsenteret et godt projekt for et permanent løb, og vi har sat en dato for samtaler med dem i slutningen af september," sagde italieneren.
Marokko var først
Marokko var det første afrikanske land, der var vært for et Formel 1 Grand Prix i 1958 ved Ain Diab, nær Casablanca. Det var en fest, som Maghreb-kongeriget dog aldrig har gentaget siden. Sydafrika var vært for 23 Grand Prix, de tre første mellem 1962 og 1965 i East London (på østkysten) og de næste 20 mellem 1967 og 1993 på Kyalami-banen nær Johannesburg.
Rwanda er et land med 13 millioner mennesker, hvis historie er præget af tragedien fra folkedrabet i 1994, som ifølge Amnesty International kostede 800.000 mennesker livet på kun 100 dage (75 % af tutsi-befolkningen og tusindvis af moderate hutuer, der var imod massakrerne).
