På hesteryg blandt beton og bjerge
Bulgarien var helt frem til 2001 mærket af fattigdom fra den sovjetiske besættelse, og man kan fortsat se, hvordan den kommunistiske tid har sat sine spor. Men Bulgarien har også en storslået natur med skove og bjerge, og den bedste måde at opleve den på er muligvis til hest.
Tekst: Mikkel Ais Andersen Foto: Kristian Brasen
Vi er på vej mod den lille bjergby, Lesidren, der ligger i Balkanbjergene et par hundrede kilometer fra Sofia. Her skal vi mødes med Corinna, Laude og Ina - tre tyske piger i starten af 30´erne, som år efter år tager på en uges ridetur sammen rundt omkring i verden.
Det er første gang, de er taget til Bulgarien, og de har givet os lov til at følge dem en dags tid i en landrover rundt i Balkanbjergene for at komme tæt på naturen og få en oplevelse af, hvordan en rideferie i udlandet kan foregå.
Vi er kørt fra Plovdiv lufthavn, hvor vi landede, og på køreturen får vi indtryk af et land, der stadig lider under fattigdom som efterveer fra den sovjetiske besættelse.
Vi kommer gennem byer, der stort set består af identiske betonklodser i forfald. I grå og lysebrune farver bekræfter de hærgede boligkomplekser os i vores fordomme om Østeuropa. Vasketøj på de små altaner fortæller, at lejlighederne stadig er beboet, men der er simpelthen ikke råd til at renovere.
Vores chauffør fortæller, at bulgarerne hader de arkitektoniske misfostre, men at lønnen frotsat er lav. Derfor er de fleste nødt til at blive boende. Og Bulgarien er derfor et utroligt billigt land at rejse i.
Efterhånden som vi nærmer os Balkanbjergene, der strækker sig hele vejen gennem Bulgarien, tynder det ud i bebyggelsen og naturen begynder at dominere. Motorvejen går gennem bjergene, der vokser kilometer for kilometer, og de er beklædt med tæt bevoksede skove. Vi kører gennem bjerglandsbyer, hvor bebyggelsen veksler mellem små klassiske bondehuse og enkelte højtravende betonkomplekser. Og de ghettolignende betonklynger, der vrider sig i frodige bjergdale langt fra storbyen, er et sælsomt syn.
Bulgariens Hollywood
Da vi ankommer til Lesidren og kører ind i byen, ser vi, at den lille landsby udelukkende består af små, bulgarske bondehuse. Alle er de helt kvadratisk opført af træbjælker og røde mursten, og ingen er mere end to etager høje. Byen er arkitektonisk uberørt af sovjettiden, og det kan skyldes, at den dengang var det bulgarske svar på Hollywood. I den kommunistiske sovjettid blev næsten alle bulgarske film optaget i Lesidren. Derfor blev der ikke opført nyt byggeri, fordi man ville bibeholde byens historiske præg.
Dengang boede filmstjernerne på det store hvide luksushotel, der ligger højest placeret i byen, og det er her, vi skal møde Corinna, Laude og Ina. Her begynder deres rideferie.
Under den næste uge skal pigerne ride fra Lesidren til Etropole gennem Balkanbjergene. Undervejs tilbagelægges dagligt en strækning på mellem 20 og 40 kilometer, og hver nat overnatter de på et nyt hotel, guesthouse og jagthytte. Med på turen er et følge på fire mand. Plamn er rideguide, Rocco er kok og har en medhjælper, og Stanko ejer hestene og følger med og sørger for, at der er styr på alting.
På græsplænen foran hotellet er Rocco ved at læsse lastbilen, der skal med på turen med hø til hestene og mad til alle os andre. Da han får øje på os, er hans første ord ”Beer.” Det virker mere som en konstatering end et spørgsmål, så vi tager imod den lokale Ledenika øl på 12%. Uden et smil nikker Rocco anerkendende, og jeg tror, vi har fået et kryds i hans bog. Han når selv at snuppe et par stykker, mens vi hilser på Corinna, Laude og Ina og bagefter Adventis, Azara og Graziella Fermer – de tre heste, pigerne skal ride på. Der bliver sadlet op, og så af sted.
Fanget i gedeflok
Vi kører med Stanko i hans Landrover foran hestene gennem Lesidren. Han fortæller, hvordan han førhen har gået meget på jagt i bjergene, men at hobbyen blev lagt på hylden for et par år siden, da han fik øjnene op for ridning. I dag har han 20 heste og arrangerer rideture for turister, der ønsker at opleve Bulgarien på hesteryg. Hans firma arrangerer både rideferier i Balkanbjergene og langs kysten ved Sortehavet. Og man behøver ikke at være en Clint Eastwood til hest for at tage på rideferie, for der arrangeres også ture for nybegyndere.
Vi følger hestene gennem Lesidren, hvor karavanen somme tider må gøre holdt for en flok grise, får eller køer, der jævnligt passerer vejen, og pludselig er vi fanget midt i en kæmpeflok af geder, som åbenbart skal samme vej som os.
Efterhånden som vi langsomt bevæger os ud af Lesidren, rejser bjergene sig omkring os, og skoven bliver tættere. Vi følger små stier gennem skoven, over små lysninger mellem træerne for pludselig at havne ved bjergskråninger med en blændende udsigt ud over bjerge og dale. Vi hænger ufortrødent på i landroveren efter hestene, der har noget nemmere ved at forcere det uvejsomme terræn, og Rocco og hans hjælper har da også taget en anden vej med lastbilen for at møde os senere.
Hvem opfandt salaten?
Efter et par timers bumpen gennem bjerge og skove, når vi frem til en lille lysning, hvor Rocco og hans medhjælper har opstillet bord og stole under en lille pavillon. På et gasblus er han i gang med at tilberede maden, og da vi nærmer os for at se, hvad menuen står på, kigger han på os og udbryder ”Beer” – igen ikke et spørgsmål. Det er indtil videre det eneste ord, han har mæglet, og jeg begynder at tro, at hans engelske ikke rækker videre. Et par bulgarske gloser får hans medhjælper til at springe ned til den lille flod, der løber gennem skoven, efter et par kolde øl – en til os og en til ham selv.
Frokosten begynder med, hvad vi normalt ville kalde en græsk salat med feta, oliven, rødløg og agurker, men hvad bulgarerne insisterer på, er en bulgarsk salat. Holdningen er, at grækerne har stjålet opskriften fra Bulgarien, ligesom de også mener, at tyrkerne har stjålet flere bulgarske traditioner og kaldt dem tyrkiske. Det er dog svært at afgøre, hvem der har opfundet hvad, for Bulgarien og Tyrkiet ligger klods op af hinanden, og de to kulturer har igennem århundreder inspireret og påvirket hinanden.
Salaten ledsages således af den obligatoriske Rakija, som igen stort set er det samme som den græske Raki - hjemmebrændt spiritus, som Stanko har med fra sin landsby på to liters colaflasker. Der opereres dog ikke med to centiliter mål, og et enkelt glas stærk Rakija til den lille salat er mere end rigeligt i den bagende sol. Så der bliver meldt pas til de efterfølgende omgange, som de fire bulgarske gutter skyller ned med flere højlydte ”Nostrove” – skål.
Rocco har på sit minimale gasblus fremtryllet et overdådigt tre-retters måltid af grillede svinekoteletter med diverse salater – alle fyldt med feta – og en sød kage til dessert. Han præsenterer stolt alle retterne på bulgarsk og Stanko oversætter.
Munkekloster skjulte oprørere
Efter frokosten og et par timers hygge i solen fortsætter turen. Og nu entreer vi en vildere natur. Flere gange må Stankos kolossale landrover næsten melde pas over for de heftige stigninger, vi tilbagelægger langs kløfter og bjerge. Men han fortsætter ufortrødent, for han er tydeligvis stolt af den bulgarske natur, som han vil vise frem. Det er en natur, hvor man kan støde på både kronhjorte, vildsvin og bjørne. Og Balkanbjergene i Bulgarien er også et yndet jagtsted.
Hvis man vil opleve naturen på nærmeste hold, er det en god ide at gøre til hest, for som vi følger pigerne, er det helt tydeligt, at hestene ubesværet passerer vandløb, klippefremspring og væltede træstammer. Og Stankos brølende motor jager også de dyr væk, som normalt ville være upåvirkede af de stille heste.
Under den syv dage lange ridetur gennem Balkanbjergene fra Lesidren til Etropole, bliver der ud over naturen også tid til at opleve bulgarsk historie og kultur. På vores vej mod Etropole støder vi således på det gamle Etrepole munkekloster fra 1153.
Klostret er bygget af kampesten rundt om en lille kirke og danner en lukket gård, hvor en børneflok leger. I dag fungerer klostret nemlig som et opholdssted for forældreløse børn, og det kan også lade sig gøre at overnatte i en af de mange små lejligheder inden for murene. Rundt omkring på de forskellige altaner sidder folk og nyder de sidste solskinstimer. Nogle bulgarske kvinder synger sange, og her hersker en behagelig og afslappet stemning.
Under den 500 år lange tyrkiske besættelse fungerede klostret som gemmested for de bulgarske oprørere, og i nogle af lejligheder afslører små huller i gulvet skjulte rum under jorden.
Beton i bjergene
Vi bliver på en kort rundtur vist rundt i det tidligere munkekloster, og så fortsætter rideturen.
Nu er bjergene blevet for stor en mundfuld for Landroveren, og vi må overgive os til naturen. Hestene fortsætter for at tilbagelægge dagens sidste kilometer, mens vi begiver os mod hotellet, hvor vi skal tilbringe natten.
Hotellet ligger afsides, og vi nærmer os ad grusveje op ad bjerget. Pludselig får vi øje på hotellet, der er bygget op ad bjergskråningen. Det er ligesom mange af bygningerne, vi har set i løbet af dagen, bygget i beton og emmer af Østeuropas tidligere kommunisme. Hotellet ser faldefærdigt ud, og de fire etager er ubeboede. Vores lille følge er de eneste gæster på hotellet, og man kan undre sig over, hvordan det kan løbe rundt med så få gæster.
Fra hotellets terrasse har vi udsigt ud over bjergene, og forholdet mellem den svimlende flotte udsigt og det gamle betonhotel illustrerer symbolsk Bulgarien. Landet er mærket af fattigdom og tidligere besættelse, men naturen i Balkanbjergene er slående, og selvom det måske ikke er økonomisk rentabelt at drive et gammelt hotel midt i ingenting, giver man ikke op, for bulgarerne ser optimistisk på fremtiden.
På terrassen har Rocco gang i grillen og en øl, og et langbord er stillet op med udsigt over bjergene. Pigerne er godt ømme i bagdelen kommet tilbage fra dagens ridetur, og aftensmaden bliver sat til livs, mens solen går ned bag bjergene.
Endnu et par glas af Stankos medbragte Rakija og et par ”Nostrove” senere melder trætheden sig, og vi går til køjs i den store betonkasse mellem skov og bjerge.
I morgen fortsætter rideturen for Corinna, Ina og Laude videre gennem Balkanbjergene mod Etrepole.