Hop ned til hovedindholdet

And the winner is...

Her er vinderne af Danish Travel Awards 2023

Denne artikel og fotos er venligt udlånt af arrangøren af Danish Travel Award, Travelmedia Nordic

Tekst af Henrik Baumgarten, fotos af Michael Stub

24 Danish Travel Awards og tre særpriser blev onsdag aften uddelt ved indholdsrigt awardshow i Cirkusbygningen. Der var otte nye priser, mens fem aktører fastholdt deres førsteplads fra 2022.

525 branchefolk fra alle dele af den danske rejse-, turisme- og luftfartsbranche var onsdag aften samlet i Cirkusbygningen i København til den 26. udgave af Danish Travel Awards, der er arrangeret af Travelmedia Nordic (herunder Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk)

Dette års prisuddeling bestod af 24 Danish Travel Awards, hvor kandidaterne er valgt af præsidiet for Danish Travel Awards ud fra objektive kriterier, der er beskrevet i definitionen for hver kategori. 

Ligeledes bød aftenen på introduktionen af tre nye specialpriser:

henholdsvis LuftfartsprisenTurismeprisen og Rejseprisen.

I forhold til tidligere år, hvor priskategorierne var inddelt i to sektioner, var dette års event opdelt i tre afdelinger med luftfart og transport, fulgt af hoteller og dansk turisme samt rejsebureauer og udlandsferie.

Aftenens to konferencierer var atter studievært på TV 2’s “Go Aften Live,” Natasja Crone, samt udenrigskorrespondent hos TV 2, Rasmus Tantholdt.

Fem af sidste års vindere fastholdt i aftes deres Danish Travel Awards, nævnt alfabetisk: Destination Bornholm, Hotel Vejlefjord, Royal Caribbean International, Spies og Aalborg Lufthavn.

Ellers var aftenens vindere igen fundet med hjælpe fra det danske analyseinstitut Epinion, hvor 3.000 deltagere fra forbrugerpanelet. der er et repræsentativt udsnit af befolkningen, fordelt på alder, køn og bopæl, havde afgivet deres bedømmelser.

Forbrugerne i Epinions panel gav kandidaterne en score fra 1-10, hvis de har benyttet produktet de seneste 24 måneder. En slutscore danner grundlag for kåring af vinderne, og heri indgår tre dimensioner, henholdsvis antal respondenter, gennemsnitskarakter og den såkaldte Netpromotor-score.

Årets vindere af Danish Travel Awards 2023
Danish Travel Award-priserne for 2023 blev uddelt i denne rækkefølge – i parentes er vinderne fra sidste år, første afdeling bestod af luftfart og transport:

Bedste charterflyselskab: Atlantic Airways foran Sunclass Airlines og SAS (2022: Sunclass Airlines)

Bedste lavprisflyselskab: Norwegian foran Pegasus Airlines (Tyrkiet) og Vueling (Spanien)

Bedste europæiske ruteflyselskab: Icelandair foran Finnair og KLM (2022: Norwegian)

Bedste interkontinentale ruteflyselskab: Emirates foran KLM og Qatar Airways (2022: Qatar Airways)

Bedste indenrigsflyselskab: Alsie Express foran DAT og Norwegian (2022: DAT)

Bedste danske lufthavn: Aalborg Lufthavn foran Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn (2022: Aalborg Lufthavn)

Bedste passagerrederi: Color Line foran DFDS og Fjord Line (2022: DFDS)

Bedste biludlejningsselskab: Avis foran Sixt og Hertz (2022: Hertz)

Luftfartsprisen: Jan Hessellund, administrerende direktør for Billund Lufthavn

Vinderne blandt danske hoteller og dansk turisme

Bedste hotel i København: The Square (foran AC Hotel Bella Sky og Tivoli Hotel & Congress Center (2022: Tivoli Hotel & Congress Center)

Bedste hotel på Sjælland, Fyn og Øerne: Nyborg Strand Hotel & Konference foran Comwell H.C. Andersen Odense og Best Western Plus Hotel Svendborg (2022: Hotel Kirstine, Næstved)

Bedste hotel i Jylland: Hotel Vejlefjord foran Comwell Kellers Park og Comwell Aarhus (2022: Hotel Vejlefjord)

Bedste badehotel i Danmark: Svinkløv Badehotel foran Dyvig Badehotel og Knudhule Badehotel (Ny kategori)

På billedet ses Jesper Bach Larsen fra Alsik og Natasja Crone

Bedste luksushotel i Danmark: Alsik Hotel & Spa foran Villa Copenhagen og Comwell Kongebrogaarden (2022: Villa Copenhagen)

Bedste feriecenter i Danmark: Skallerup Seaside Resort foran Hvidbjerg Strand og Landal Grønhøj Strand (Ny kategori)

Bedste destination i Danmark: Bornholm foran Vesterhavet og Aarhus (2022: Bornholm)

Bedste attraktion i Danmark: Fårup Sommerland foran Djurs Sommerland og Givskud Zoo – Zootopia (Ny kategori)

Turismeprisen: Dorthe Weinkouff Barsøe – vicedirektør i Dansk Arkitektur Center

Vinderne blandt rejsebureauer og udlandsferie

Bedste charterarrangør: Spies foran Århus Charter og Bravo Tours (2022: Spies)

På billedet ses Heidi Maak, direktør i Vitus Rejser

Bedste rejsearrangør (rundrejser): Vitus Rejser foran Albatros Travel og Gislev Rejser (2022: Gislev Rejser)

Bedste ferierejsebureau: Top Tours foran FDM Travel og Profil Rejser (2022: FDM Travel)

Bedste skirejsebureau: Højmark Rejser foran Danski og Nortlander (2022: Danski)

Bedste erhvervsrejsebureau: Amex Global Business Travel foran Egencia og BCD Travel (2022: BCD Travel)

Bedste krydstogtrederi: Royal Caribbean International foran MSC Cruises og Norwegian Cruise Line (2022: Royal Caribbean International)

Bedste rejseland i Europa: Italien foran Spanien og Portugal (2022: Spanien)

Bedste rejseland uden for Europa: Thailand foran Sydafrika og Australien (ikke med i 2022, men i 2019 vandt Israel)

Rejseprisen: Bjarke Hansen, administrerende direktør for og ejer af Travelheart Family (tidl. Primo Tours Gruppen)

 

Her kan læse hvad de forskellige vindere sagde: https://standby.dk/det-sagde-vinderne-af-aarets-danish-travel-awards/