I Algarve finder man de fineste strande, sandstensklipper, de skønneste kystbyer og smukke bjerge. Algarve er et stort spisekammer med bl.a. appelsinlunde, avokadolunde, fisk, muslinger og skaldyr til overflod.
Tekst: Line Jerichow Foto: Christian Adamsen
Med Lissabon i baggrunden kører vi i bil mod Algarve kysten og i stedet for at tage den hurtige og kedelige A2-motorvej, vælger vi at tage turen ned til Algarve langs havet i Alentejo, en tur på ca. tre timer i bil uden stop.
Og det viser sig at være en rigtig god ide, for hele vejen ned til Algarve, bliver der ynglet storkeunger i sværvægterklassen.
Det har altid moret mig, at hver gang der er et ynglende storkepar i Danmark, kommer det i radioavisen…. Her i det sydlige Europa, er der åbenbart de optimale vilkår for storkene. Der var ikke en eneste ledig højmast eller lygtepæl, alle var optaget af et storkepar og i de store højmaster var storkene flyttet ind og havde bygget deres reder, som om det var en boligforening. Et fascinerende syn.
Vi slipper storkene af syne og kører mod Sines for at få en frokost.
Sines
Sines er en hyggelig lille kystby, med mange små sandstrande med sandstensklipper og selve byen er en lille charmerende by med smalle brolagte gader, røde og lyserøde blomster i blomsterkasserne, et typisk billede på en sydeuropæisk by.
Det der gør at Sines skiller sig en lille smule ud fra andre kystbyer i regionen Alentejo er, at det var her søfarer og opdagelsesrejsende Vasco Da Gama blev født og voksede op.
Det er byen også stolte af, så på bagsiden af fortet og kirken er der rejst en to meter høj statue af Vasco da Gama, der stolt kigger ud over havet.
Byen har også en ruin af et gammelt fort, og så har byen på den lille plads foran det gamle fort, en hyggelig og billig café, der serverer simple lokale retter. Vi spiste en lækker frokost med blæksprutter til forret og en gang lammekebab til hovedret samt vand og lokal øl til ca. 21 euro for to. Et sublimt måltid.
Monchique
Fra Sines går turen videre til Monchique, hvor vi skal tilbringe de næste to dage.
Monchique ligger i et bjergrigt område, hvor Fóia Algarves med sine 902 meter, er det højeste bjerg og absolut en 10 km lang vandretur værd. Fra toppen kan man skue ud over Algarve og på klare dage kan man se Algarves vestkyst. Der er også rige muligheder for smukke cykelture i området, og vi mødte da også flere gange, større ens klædte cykelgrupper i deres bedste alder.
Monchique ligger omkranset af korktræer, og jeg må indrømme jeg har aldrig tænkt meget over kork, men det har ændret sig efter vores besøg i Monchique.
Vi tog en formiddag i korklundene med den superkyndige lokale turguide João Ministro.
De forholdsvise lave korktræer kan blive mere end 200 år gamle, og høsten af korkbarken kan kun ske hvert niende år, og høsten foregår kun ved håndkræft, ved hjælp af specielle ”skrælleknive”. Området omkring Monchique er et af de største korkproducenter i verden og efterspørgslen på kork er stadig stor.
Disse smukke og rustikke korktræers bark, bruges nemlig til andet end vinpropper og bordskånere. Kork bruges som isolering, da korken holder på væsker, gasser, lyd og varme. Fiskerne bruger korken i deres net, så de kan flyde, og så er kork modstandsdygtigt over for ild. Nasa har brugt og bruger stadig kork til isolering i deres raketter, faktisk har de brugt kork til deres raketter, helt tilbage til 1969, hvor den første bemandede Apollo 11, blev sendt til månen.
Korklundene omkring Monchique, spillede da også en vigtig rolle, da der udbrød skovbrand i området 2018. Branden hærgede i flere dage og et kæmpe skovområde nedbrændte, undtagen korktræerne og de var samtidig også grunden til, at branden ikke nåede Monchique by. Man kan stadig se hvor branden hærgede, da mange af kortræerne har en sodet bark.
Monchique centrum
Selve Monchique by er en lille hyggelig og kreativ by.
I byen har flere internationale kunstnere og semi kreative personer skabt et sandt kunstnermiljø. De har endda en fælles butik, som ligger på toppen af bjerget Fóia, og her skiftes de forskellige kunstnere til at passe butikken.
Kurvefletterne José
Kurvefletterne José Rosas far startede med at lave kurve til fiskerne tilbage i 1920 og nu er det sønnen, den 76-årige José der fletter, fra sit meget originale værksted i baggården.
Han fletter de traditionelle kurve, men han har gennem tiden også udviklet sit eget design. Her er alt fra nøgleringe og brødkurve til fletstole, og priserne er yderst rimelige. En nydelig barnestol kan erhverves for blot 35 euro og en detaljeret og meget kunstfærdig kurvestol koster op til 200 euro, men det er håndværk.
José har selv hentet og tørret sivene samt skrællet sivene med værktøj der har mere end 70 år på bagen. Den historie og det kunstværk som José laver, kan man ikke få i Jysk eller Ikea.
José er at finde i butikken på Fóia om tirsdagen og hvis man vil besøge ham i sit værksted, er det nødvendigt at spørge de lokale om vej, for man finder ikke José Rosas værksted af sig selv, men det er bestemt en oplevelse værd.
Studio Bongard
Kunstnerne og keramikerne Tara og Sylvan har skabt et værksted og en skulpturpark Studio Bongard, der ligger på en lille bjergskråning på bagsiden af Monchique.
Gennem de sidste 16 år har parret hvert for sig og tilsammen kreeret og skulptureret de smukkeste skulpturer, stærk inspireret af naturen omkring dem, herunder vildtlivet, havet, fauna og flora. I samlingen af kunstværker er der også sneget sig et par sjove og spøjse fantasi figurer ind i samlingen.
Værksted og butik går ud i et og er en eventyrlig oplevelse, det samme kan siges om skulpturparken omkring huset. Fisk, krebsdyr, blomster, planter, fugle og sælsomme figurer pryder parken og man skal have det gode øje med sig, for her er alle keramiske figurer integreret med den omkringliggende natur.
Parret et godt kendt brand ude i verden og de har leveret flere kunstværker til Michelin stjernede restauranter og på det nationale museum i Lissabon, kan man da også se deres fantastiske værker.
Parret er meget imødekommende og giver sig gerne tid til at fortælle om proceduren og fremstillingen af deres smukke kunsthåndværk. Priserne i deres butik ligger fra 15 euro til 50.000 euro.
Keramikeren
Få minutters gang fra Studio Bongard, har keramiker Leonel Telo sit værksted og atelier. Leonel havde sin første udstilling tilbage i 1988 og siden da, er hans kreative kreationer af håndvaske, lampeskærme, vægudsmykninger, vaser, fade, skåle m.m. grebet om sig, og lige som mange andre kunstnere i området er Leonel stærkt inspireret at naturen i Algarve, hvilket farverne på hans keramik vidner om.
Tid til frokost
Hos Restaurant A Charrette (Kareten), får man lokal og rustik indretning med træstole og borde dækket af rød/hvideternede duge og maden er ligeledes lokal og rustik. Hvis man besøger Monchique og restauranten i en weekend er det nødvendigt at bestille bord, for A Charrette er et populært sted, hvilket er fuldt fortjent.
Typiske starters, er lokal skinke samt oliven med gulerod og løg og hertil brød. Restaurantens klassiker er suppe med grøntsager, kål, lokal pølse, søde kartofler og bønner. Et solidt og nærende måltid. Retten ”Molko”, der er en gryderet med gris, kål, pasta og ris, er ligeledes en populær egnsret. Den er velsmagende og minder om retten, ”tøm køleskabet”.
Hvis man kan lide det, er restaurantens delikatessen blodpølse. Forretterne koster mellem 2 til 4 euro og hovedretterne ligger mellem 13 til 20 euro. Priserne er særdeles imødekommende, og det er personalet også.
Kaffe og kage
Inden vi tager tilbage til vores nye og morderne hotel Monchique Resort & Spa, som ligger smukt i bjergene og har nogle fantastiske vandreruter, lige uden for hotellet, tager vi vores kaffe og kage, hos den lokale café, der intet navn har, men ligger på Pé da Cruz.
Her har indehaveren Idália skabt en lille hyggelig café. Udover kaffe serverer hun hjemmebagt kage hvor fyldet er lavet af de lokale frugter Medronho, som vokser på medronhotræet også kaldet jordbærtræet. Frugten bliver brugt til kager og en alkoholisk drik, der minder om grappa.
Kagen er sød og velsmagende og fyldet minder om en gang figenmos. I caféen kan man udover kaffe og kage også købe købe pølser, som Idália selv laver på sin gård, den lokale sprut, likør, og saft. Sjov sammensætning, men alt er lavet på lokale råvarer.
Lagos
Fra Monchique I bjergene kører vi de små 45. min ud til kysten, til badebyen Lagos.
Lagos er om sommeren overrendt af turister, så vælg endelig at besøge den hyggelige kyst by uden for sæson som f.eks. maj/juni eller september/oktober. I juli/august er det især engelske og tyske turister der indtager Lagos og det er også de varmeste måneder, hvor temperaturen når op over 30 grader. I år var det over 40 grader.
Lagos er den sydligste by i Portugal og har historisk mere end 2.000 år på bagen. Byen har været indtaget af romerne og Maurerne og det bærer byen arkitektonisk også præg af.
Den dag i dag er der stadig rester af en maurisk bymur og flere huse i byen har også et maurisk udseende med spir og tårne, samt dekorationer. Dette blandet sammen med typiske og smukke klinkeklædte huse i stærke farver som flaskegrøn, azurblå, og nogle huse har endda håndmalet kakler som dekoration. Gaderne er smalle og brolagte med sandsten i smukke mønstre. Smukheden har også sin bagside, for når det regner, bliver gaderne meget glatte. Udover en smuk bymidte, har Lagos også et væld af kirker og en lang promenade nede ved havet. Her ligger også det mauriske fort Forte da Ponta da Banderia og til højre for fortet, ligger plads Praca Infante d. Henrique.
Portugiserne var opdagelsesrejsende i det 15. århundrede, og dengang havde Lagos stor betydning som udgangspunkt for togterne. Det var især slaver man tog med tilbage til Lagos og på pladsen blev slaverne solgt. Slavehuset ligger på pladsen, den dag i dag, men er heldigvis er det nu et museum. Her kan man kan lære om denne uhyggelig tid for disse mennesker, som blev taget fra deres hjemland i Afrika og solgt som slaver i Portugal.
Restaurant Don Sebastião
Der er mange restauranter i Lagos men den bedste er Don Sebastião.
Restauranten ligger på det smalle hovedstrøg og her serveres alt det bedste, fra frisk fanget fisk til de lækreste desserter. Tjenerne er ulastelige klædte i sorte bukser, hvide skjorter og sorte veste. Det er et engageret, høflige, opmærksomme personale og der er en god interaktion med gæsterne.
Start med en antipato, bestående af oliven, paté, sardiner, og det helt særlige pølse i grappa. Denne ret bliver serveret ved at man antænder grappaen og så steger man pølseskiverne ved bordet.
Til hovedret kan anbefales fiskesuppe eller havaborre (Seabas) med dagens grøntsager eller Iberico gris i krydresovs på en bund af moset søde kartofler.
Desserterne er en klasse for sig selv. Jeg spiser normalt ikke dessert, men her gik det da helt galt. Vi fik et udvalg af otte forskellige desserter og hver og en blev slikket af tallerken. Topscoren var rødvinsmarinerede pære med citron is samt et udvalg af mandelkager og den lokale Medronho kage.
Restauranten har også en imponerende vinkælder med 7.000 flasker, og portvine der går tilbage til 1790, hvor den bedste portvin, er en hvid portvin fra 1952. Der er selvfølgelig mulighed for vinsmagning, minimum seks personer pr. arrangement.
Ponta da Piedade
Godt mætte på oplevelser og mad sætter vi kurs mod Ponta da Piedade, for at gå de ekstra dessert kilo´er af os.
Ca. 10 minutters kørsel fra Lagos centrum, ligger det naturskønne område, med de smukke naturskabte sandstensklippe formationer, en af Portugals mest populære turistattraktioner. Kipperne er op til 20 meter høje og havet har gennem tiden skabt de mest imponerende skulpturer i klipperne. Der er grotter, og huler og fordrejede formationer. Man kan enten besøge stedet til havs eller gå langs klipperne, og skue ud over dette vidunderlige natursceneri. Et absolut ”must”, hvis man er på disse kanter.
Tavira
Af A22 kører vi mod Tavira, en køretur på lidt over en time. Tavira er en smuk lille by, der ligger lidt tilbagetrukket fra havet og hvor turismen endnu ikke har taget overhånd.
Bymidten huser en flod og langs den ligger hyggelige cafeer og restauranter, og småbåde der på 20. min kan sejle dig ud til de smukkeste sandstrande. Atmosfæren i byen er afslappet og hyggelig. Om aftenen kommer de lokale musikanter ud på gaden og synger Fado eller spiller smukke klassiske stykker på violin. En skøn kontrast til Lagos og det mere pulserende natteliv.
Pousada de Tavira
På bakketoppen i den gamle bydel ligger Pusada de Tavira. Dette gamle kloster fra det 16- århundrede er i dag et smukt nyrestaureret femstjernet hotel. Her hersker en rolig stemning og i klosterets atriumgård føler man sig helt ophøjet.
I dagtimerne kan man slænge sig i baghaven ved poolen, tage en tur i spaen, og om aftenen kan man nyde en middag, eller en drink i atriumgården under stjernehimlen.
Værelserne er gamle nonneceller og er indrettet i behagelige lyse farver med mørkt bejdset trægulv. Suiterne ligger i tårne og er i to etager med et skønt kig udover en frodig plads samt Tavira. Pousada de Tavira er stedet, hvor man kommer helt ned i gear.
En dag på elcykler
Klokken er otte om morgenen og uden for Pousada de Tavira, venter vores erfarne og rutinerede cykel guide Maco. Han har allerede stillet vores eldrevne mountainbikes op og størrelserne passer, da vi allerede har informeret ham om vores højde og drøjde, inden vi tog fra Danmark, så alt er i skønneste orden.
I dag skal vi ud på en 40 km lang cykeltur. Turen tager os gennem Tavira, og over broen og langs floden Gilão mod Santa Rita, en tur der tager os gennem appelsinlunde og olivenlunde samt avokadoplantager. En tur der er kuperet, men ikke anstrengende, da vi har el på cyklerne. Duftene fra appelsinlundene er meget livgivende og ligeledes er den smukke natur.
Efter en lille time kommer vi ud til kysten og den pittoreske kystby Vila Nova de Cacela. Byen er så lille at den mere eller mindre består af en plads på toppen af en klippe og nede ved kysten ligger der verdens mindste cafe, der i sit hele er et lille skur, med to borde og et par stole. Her findes ikke ordet stress. Det er et sted, hvor man bare ønsker at slå sig ned og aldrig forlade igen. Men det skal vi desværre.
Turen forsætter gennem Ria Formosa Natural Park, der føres os gennem marsk og sumpe, og skønne skov alleer. Efter endnu en time kommer vi til fiskerbyen og badebyen Cabanas. Her bevæger vi os ind i den tidslomme der hedder ”det gode liv”. Langs havet ligger fiskerbådene og vugger i det stille vand og promenaden går fra byens begyndelse til dens ende og her finder man alle ferielejlighederne og restauranterne.
Restaurant Noélia
Vores fantastiske guide Maco, ved selvfølgelig hvor den bedste restaurant ligger, så vi tager hen på Noélia. Allerede ved ankomst er vi ikke i tvivl om at det her, er noget særligt, for restaurantens front vindue er over klistret med udmærkelser, og vi erfarer at hver og en udmærkelse er fortjent.
Maden er ”havet på en tallerken”, og kokken ved hvordan det skal gøres. Vi starter med rejer og mangosalat, derefter Coquilhas, som er små muslinger. Til hovedretten Arroz de limão com Pargoe Amêijoas, som er en stor jerngryde med alt godt fra havet på en bund af ris og fiskesuppe. Et måltid der er beregnet til to, men efter vores mening er der nok til fire. Alt smager frisk og himmelsk, til maden drikker vi den lokale drik Shandy en blanding af øl og Sprite. Spisekortet er mangfoldigt og man har lyst til at vælge alt.
Efter dette måltid, er vi lykkelige over at cyklerne er eldrevne, for vi har en time tilbage til vores hotel. Turen fra Cabana til Tavira går langs kysten, gennem saltaflejringer og Tavira´s bymidte.
Efter en fem timer cykeltur og en på opleveren, tager vi os en kølig dukkert i poolen og takker Maco for en uforglemmelig dag i disse naturskønne omgivelser.
Portugal mode
Efter vores tur til Algarve, har vi fået et nyt begreb på redaktionen; ”at gå i Portugal mode”.
Portugiserne har fundet vejen til et liv med mindre stress. De praktiserer i stor udstrækning, at en samtale er slut, når den er slut. En aktivitet tager den tid den tager og kun EN ting ad gangen.
Fordybelse, indlevelse og tilstedeværelse var den oplevelse vi konstant havde, og det var lige meget om det var tjeneren, receptionisten, konditoren, tilfældige mennesker på gaden, alle havde de roen og tiden.