München lufthavn, også kendt som Franz Josef Strauss Airport, er den eneste lufthavn i verden med en Michelin stjernet restaurant.
Af Christian Adamsen
Der er mange gode grunde til at besøge München og skulle du være så heldig at have en mellemlanding i München, så bør du besøge den et-stjernede Michelin restaurant Mountain Hub Gourmet.
Mountain Hub Gourmet
Godt placeret mellem Terminal 1 og Terminal 2, ligger restauranten Mountain Hub Gourmet inden i Hilton hotellet. Men bare rolig, du behøver ikke at være gæst på hotellet for at besøge restauranten.
Chefkokken er gastronomikometen Marcel Tauschek, som skønt han kun er 28 år og kun har været chefkok i et år, vandt prisen som World Luxury Restaurant i 2023 og en Michelin stjerne samme år.
Menuen består af retter med robust smag, der gør god brug af råvarer af høj kvalitet, f.eks. due med kantareller og kvæde eller vildt med kartoffel og persille.
Gastronomien er original, men trækker også på de klassiske fundamenter – her skal de skønne saucer nævnes!
Det fremragende vinkort har også et godt udvalg af vine på glas.
Airbräu
Nu drejer alt her i livet sig jo ikke kun fine dining. Der er også god øl og München lufthavn har selvfølgelig sit eget bryggeri, nemlig Airbräu.
Her kan du nyde bayersk pubkultur, traditionelle delikatesser og hjemmebryggede øl fra verdens første lufthavnsbryggeri. Hos Airbräu kombineres bryggeritradition med international flair og formidler en følelse af ”hjem” med bayersk gæstfrihed. Deres retter er frisklavede, og råvarerne er hentet lokalt.
Bryggekedlerne er placeret direkte i restauranten og bruger kun højkvalitets og nøje udvalgte råvarer.
TIP!
Hvis München ikke er din endelige destination, og du leder efter snacks til bil- eller togturen, ligger der et Edeka-supermarked på vej til S Bahn i Terminal 2. Dette er ikke bare en lille bekvemmeligheds butik, men en velassorteret købmand, der endda har åbent om søndagen, hvilket er stort syd på - alt, inklusive supermarkeder, er lukket om søndagen i den sydlige delstat – undtagen denne Edeka.