Aktiv Ferie i Paris
Louvres pyramide, Eiffeltårnet og Centre Pompidou. Paris skal opleves på to hjul. Et langt pedaltræk langs St. Martin-kanalen til kulturparken La Villette, gennem Baron Haussmanns boulevarder og Montmartre med et stop i den kendte kabaret Moulin Rouge.
Tekst & foto Ove Rasmussen
Bilerne suser med afsindig fart rundt om Paris’ Triumfbue. Og stopper brat! For nu kommer en flok køretøjer drønende fra Champs Élysée. Og modsat andre rundkørsler, så er der højrevigepligt på den brolagte bane omkring l’Arc de Triomphe.
Paris med Panthéon (t.h.), Montparnasse-tårnet (t.h.), Eiffeltårnet (midt), Notre-Dame-katedralen (t.v.) og Île-St-Louis (yderst t.h.)
Dette velordnede kaos anfægter dog ikke den koldblodige cyklist, der nu triller derudad på inderste kørebane, vigepligt eller ej. En taxa dytter og undgår behændigt et sammenstød, hvorefter cyklisten med sand dødsforagt begynder sin vej ud af Triumf-rundkørslen. Hastige kig over skulderen, et hurtigt træk ind mellem to rækker biler, endnu et hug ind foran en bil, der hidsigt bremser op. Og så er vejen fri. Cyklisten forsvinder ned ad Avenue Hoche.
På vores cykelkort fremstår Paris’ kendte round-about som en sikker cykelpassage. Men det er vist mest for garvede parisere, der er vokset op med den franske hovedstads specielle trafikkultur med stålsatte cyklister, stressede bilister og en hær af hurtige scootere, der klemmer sig frem, hvor de kan.
Nu kanter en trehjulet cykeltaxa sig rundt i rundkørslens yderste kørebane. Men må brat stoppe op for de mange biler, der drejer fra ad Avenue de Friedland, skønt bilerne har vigepligt i forhold til cykeltaxaen. Den unge chauffør ryster opgivende på hovedet, og vi begynder at tvivle på vores planer om at cykle rundt i Paris.
Op på pedalerne
Heldigvis byder Paris Bike Tour på pedaludflugter med erfarne guider, hvor man trygt kan vænne sig til cykelkårene i byernes by, teste Paris’ cykelstier og køre i clinch med de afmærkede busbaner, som bybusserne deler med taxaer og cyklister.
Cyklist på gågaden ved Centre Pompidou i Paris’ centrum
Vi har valgt Bike Tours klassiker langs Seinefloden med start fra hovedkvarteret, rue Brantôme, i Paris’ hjerte. Og klokken 10.00 triller vi ned forbi det kolossale kulturtempel Centre Pompidou med Musée National d'Art Moderne, der er verdens næststørste museum for moderne kunst, kun overgået af MoMA i New York. Et stykke hypermoderne arkitektur fra 1977 med udendørs elevator og zigzag-trapper, blå ventilationsrør, gule elkabelrør og grønne vandrør klistret uden på den bærende stålstruktur.
Museets udstillinger må vente. Men hver gang vi nærmer os et hot spot, stopper cykelguiden op og fortæller om stedet. Det vil sige masser af pauser, så selv utrænede cyklister har fysik nok til Bike Tours pedaltur gennem Paris – og så er den tre timer lange tur langs Seinen helt uden bakker.
Langs Seinefloden
Efter Pompidou-centret triller vi ind gennem Marais-kvarteret, hvor Paris’ adelige opførte deres luksus-paladser i 1600-tallet. Og som ved et mirakel undslap baron Haussmanns boulevardbyggerier midt i 1800-tallet. Så her er kun smalle stræder med imponerende, flotte huse.
Videre over Saint-Louis-øen til Île de la Cité, hvor de gæve parisiske gallere byggede deres befæstede by Lutetia Parisiorum, erobret af oldromernes general Cæsar i 52 f.Kr., med et stop foran den gotiske Notre Dame-katedral fra 1345 og de lange køer af turister, der skal op i tårnene for at opleve katedralens gargouilles-djævle og udsigten over byernes by.
Vi krydser Seinefloden og slår ind på en buskørebane, der følger den lange række af brogede bouquinist-boder med gamle bøger, postkort og tegneserier.
Café ved cykelstien langs Saint-Martin-kanalen
”Husk nu at køre i rad og række, en efter en!” råber guiden over skulderen.
Og når vi glemmer det, får vi et trut i hornet fra en af de rappe pariser-taxaer, der også har ret til at bruge buskørebanen.
Lige efter gangbroen, Pont des Arts, der fører over til Louvre-museet, dukker en selvstændig cykelsti op. Og ved Orsay-museet fører en bred pedalbane ned til Seineflodens kajer, hvor de såkaldte bateaux mouches tilbyder krydstogt på Paris’ brede vandvej. Vi kører nu på den gamle motortrafikvej, Voie des Berges, som Paris’ borgmester Anne Hidalgo fik lukket i 2013 til stor fortrydelse for den franske hovedstads bilister. Fra 2018 er det blevet til en dobbeltsporet cykelvej, der indgår i Paris’ nye net af cykel-hurtigruter, Réseau Express Vélo. I dag kan man køre langs Seinefloden fra Orsay og helt ned til businessbyen Boulogne-Billancourt – og videre ad Véloscenie-cykelvejen til Mont Saint-Michel i Normandiet, uden at mænge sig med bilisternes kørebaner.
Paris’ akse
Vi stopper ved Eiffeltårnet, der stod færdigt til 100-året for den franske revolution i 1889. Nyder synet af det slanke metalhyl, mens unge rumænske cykeltaxa-chauffører shanghajer turister til en pedaltur rundt i Paris, og påbegynder tilbageturen på Seinens højre bred ad endnu en ny dobbeltsporet cykelvej til Concorde-pladsen, hvor man kan se den høje obelisk fra Luxor, som Egyptens vicekonge Muhammad Ali forærede Frankrig i 1833. Efter en tur langs Tuileries-haven ender vi ved Louvre-museets glaspyramide, som præsident Mitterrand lod opføre til 200-året for den franske revolution i 1989 på Paris’ hovedakse: fra Louvre og i lige linje over Concorde-pladsen, ad Champs Élysée og videre over Triumfbuen til finanskvarteret La Defense ti kilometer mod nordvest.
Louvre-museets gård er et godt stop på cykelturen gennem Paris
Louvres 15 kilometer lange udstillingsgallerier er ikke lagt ind i cykelturen. I stedet fortsætter vi til Paris’ gamle gros-madmarked Les Halles – der blev forvandlet til shoppingcenter i 1970erne – med et lille besøg i Saint Eustache-kirken, inden vi forsigtigt cykler tilbage til Pompidou-centret og Paris Bike Tours kontor gennem en tæt strøm af afslappede mennesker i Halles-kvarterets gågader.
Delecykler
Efter den guidede cykeltur får vi alligevel mod på at cykle rundt i Paris på egen hånd og er så heldige at finde et par Vélib’-cykler i rue de Berri, klos op ad den lange, brede Boulevard Haussmann, der skærer sig gennem Paris’ nordlige halvdel, rive droite.
Vélib’ er Paris’ delecykelsystem, der har været fantastisk populært siden starten i 2007. Men i 2017 fandt byrådet ud af at Vélib’-systemet skulle moderniseres med eldrevne cykler samt direkte reservation og betaling via en app på mobilen. Driften blev udliciteret til det spanske elektronikfirma SMOVENGO, men systemskiftet skabte et vist kaos.
Delecykel fra Hong Kong-firmaet gobee.bike
Vélib’ har desuden fået konkurrence fra en række private delecykelfirmaer som kinesiske Ofo, Gobee.bike og Mobike, oBike fra Singapore og den danske start-up Donkey Republic fra København, der alle fungerer med direkte cykelhyring pr. app på mobilen.
Brede boulevarder
Vi holder os til de grågrønne Vélib’-cykler og triller ud ad baron Haussmanns brede, brolagte boulevard mod Place de la République i øst-Paris. Her er slidte cykelmærker ved fortovskanten, og et vist stykke tid kan vi køre på en bred busbane, der ind i mellem også benyttes som p-plads for fragt- og privatbiler. Fra Place Saint Augustin bliver Bd Haussmann dog ensrettet i modkørende retning, så vi slår et smut til højre ned ad Boulevard Malesherbe omkring Madeleine-kirken og det smukke gamle operahus Garnier, der var en del af Haussmanns prestigebyggerier, og videre ad Boulevard des Italiens til Boulevard Montmartre, der genoptager retningen mod République.
Her parkerer vi Vélib’-cyklerne på nærmeste station og besøger Grevin-museet, hvor alverdens berømtheder er forvandlet til livagtige voksfigurer, fra Chaplin og Donald Trump til fodboldspilleren Ronaldo og den franske makronspecialist Pierre Hermé.
Tilbage på Boulevard Montmartre opdager vi, at den rimeligt brede cykelsti resten af vejen mod République er forvandlet til faste P-pladser for uvorne biler og scootere i alle afskygninger. Som cyklist har man pludselig meget snæver plads ude på den ’rigtige’ kørebane blandt bilerne.
Frokostretter i Paul Dargents madbiks La Nouvelle Cantine
Så vi opgiver pedalerne på Boulevard de la Bonne Nouvelle og slår os ned i restauranten La Nouvelle Cantine, hvor kokken Paul Dargent forsyner os med en lækker middag brygget på økologiske råvarer: Frisk gulerodssaft, sauteret lam med råkostsalat og brune ris, energi-boller af daddelmasse og nødder og chokoladekage med kaffe til. Og så er vi godt rustet til endnu en tohjulet tur i Paris i morgen.
Martins kanal
Næste dag pejler vi et par delecykler fra danske Donkey Republic Quai de l’Hôtel de Ville, over for Notre Dame-katedralen. Og så er det op på pedalerne til en tur langs Seinefloden og videre ad Boulevard Morland på en fornem dobbeltsporet cykelvej til bunden af lystbådehavnen Bassin de l’Arsenal. Her fører endnu en moderne pedalvej op til Bastillepladsen, med den bleggrønne Juli-kolonne, der fejrer den franske juli-revolution i 1830, lige der, hvor pariserne stormede Bastille-fortet i 1789. Herfra kan man træde pedaler helt op til La Villette-parken i det nordøstlige Paris og videre til London ad natur- og cykelveje, på den såkaldte Avenue Verte Paris-London.
Bastillepladsen er faktisk en slags bro, som dækker over Saint-Martin-kanalen, der blev indviet i 1825 for at skaffe friskt vand til metropolen Paris. Vi følger kanalens overdækkede vande på en behagelig cykelsti op ad boulevarderne Richard Lenoir og Jules Ferry. Men ud for Place de la République bliver Martins kanal synlig med dovne vande, sluser og yndige gangbroer, caféer og fastfood. Et rigtigt fritidsområde, hvor lokale parisere nyder at indtage deres frokost under grønne træer efter en lille spadseretur eller en portion motion med de offentlige fitness-redskaber.
Paris’ caféer er altid lige ved hånden på en pedaltur gennem byernes by
Efter en tur langs Bassin de la Villette, som er en bred kanal med lystbåde og péniche-flodbåde, når vi frem til La Villette, der er en grøn kulturpark tegnet af arkitekten Bernard Tschumi i 1980erne. Med koncertsale, teatre, græsplæner, skyggefulde træer, musikkonservatorium og biografer. Bl.a. den blanke, kuglerunde Géode, hvor man kan se film i 180os IMAX-format. Og Cité des Sciences, hvor man kan gå på opdagelse i verdensrummet ved hjælp af den allernyeste laser- og computerteknik.
Rustikke lækkerier
Så går det vestpå fra bunden af Bassin de la Villette via boulevarderne Villette, Chapelle og Rochechouart til Montmartre-kvarteret, ad en velbeskyttet cykelvej, der er adskilt fra bilernes baner.
Montmartres smågader er som halvdelen af Paris forvandlet til 30 km/t-zone-område med trygge cykelforhold. Men vi gemmer den stejle tur op til Sacre Coeur-kirken og malernes plads, Tertre, for vi vil vestpå mod Boulogneskoven. Vi tøver dog lidt foran Moulin Rouge på Boulevard de Clichy.
For der er næppe noget mere typisk, parisisk end den røde kabaret, med dens dansere og dansepiger, der har underholdt verden siden 1889.
Men vi vender næsen mod Boulogneskovens cykelveje. Vi er så trætte og sultne, da vi når frem til Porte Maillot og Boulogneskovens start, at vi stopper op i mesterkokken Marc Veyrats nye pariserrestaurant Rural i kongres- og shoppingcentret Palais des Congrès. En utrolig spisesal er dækket af træ og rå tømmer, grove træmøbler, fåreskind og kludetæppebetræk.
Det vrimler med alpeoste og bjergpølser i mesterkokken Marc Veyrats pariserrestaurant Rural
Veyrat voksede op i et bjergbondehjem i de franske Alper, og Rural er et overflødighedshorn af bjergoste, kødpølser, urter og bær fra hjemegnen Manigod øst for Annecy. Iskold melonsuppe med granatæbleskum, lakerede kalkunstykker med grønkålskugler, tartiflette-gratin med grøn salat og rustikke æbletærter og lækre chokoladekager.
På tre hjul
Dagen derpå lader vi lårmusklerne hvile og hyrer en trehjulet cykeltaxa fra start-up-selskabet Cyclopolitain til en tur fra Notre Dame-katedralen og over på venstre Seine-bred til Boulevard Saint-Michel og ind gennem Saint Germain-des-Près-kvarterets småstræder, der alle er 30 km/t-zone. Her passerer vi elegante modebutikker, tapas- og vinbarer og berømte caféer som Flore, hvor filosofferne Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir havde deres arbejdsplads ved Flores kakkelovn under 2. verdenskrigs isvintre. Og Deux Magots, hvor kunstnere som Picasso, Prévert og Ernest Hemingway holdt hof.
Paris byder i dag på ca 400 cykeltaxaer, der flokkes om de mest berømte seværdigheder, cirka halvdelen med chauffører fra Østeuropa. Bulgarerne holder til på Concorde-pladsen tæt ved indgangen til Tuileries-haven. Rumænerne har specialiseret sig i Eiffeltårnet, mens de unge franske pedalchauffører – ofte studerende – parkerer ved Notre Dame-katedralen. En tur fra Eiffeltårnet til Notre Dame koster typisk 20-25 euro pr. tur – ikke pr person!
French can-can
Sidst på eftermiddagen kører vi direkte op til Boulevard de Clichy for at købe billetter til Moulin Rouges’ kabaretshow. Vi kender stedet fra Henri de Toulouse-Lautrecs maleri ’Dansen på Moulin Rouge’ fra 1890, hvor en instruktør med høj hat underviser en ung can-can-danserinde midt i et mylder af gæster. Og her sang Mistinguett sin vise om byernes by, Ça c’est Paris, i 1920erne.
I dag blander gæsterne sig ikke med husets dansere og danserinder. Men stemningen er stadig i top, og man får det mytiske Paris ind under huden.
”Paris går aldrig i seng,” lyder det fra scenen i verdens kendteste kabaret mens husets letklædte dansepiger svinger benene op over hovedet, inden de kaster sig ud i en ægte french can-can fra Toulouse-Lautrecs tid med brede smil, benspjæt og lange, brusende skørter i de franske nationalfarver blå, hvid og rød. Det er ren nostalgi. Hyper professionelt og en fornøjelig måde at tanke op inden morgendagens pedaludflugt i byernes by. Måske med en runde op omkring Triumfbuen for enden af Champs Élysée?