Når de døde kommer på besøg
I Budapest er allehelgensdag rammen for en familieudflugt, hvor besøgstallene til landets kirkegårde slår enhver koncert eller sportsbegivenhed.
Af Christian Adamsen
Slutningen af oktober har været fejret i årtusinder.
Kelterne fejrede dagen som festen for døden, idet de troede, at de dødes sjæle ville besøge jorden den sidste dag i oktober. Kelterne, som naturligt nok var skrækslagne for at få besøg af de døde, klædte sig ud for at skræmme de døde væk.
Da romerne besejrede kelterne, tilførte de en ekstra dimension til dagen – nemlig at feste for en god høst. På den måde fejrede man både de døde og høsten på en og samme dag.
Omkring år 800 gjorde den kristne kirke den 1. november til allehelgensdag for at ære alle de helgener, der ikke havde deres egen mærkedag.
Fredfyldt dag
Her i Danmark er 1. november ikke en dato, vi fejrer, men i den katolske del af Europa er det en stor dag. Det er dagen, hvor man besøger de døde forfædre, venner og bekendte og lægger en blomst eller krans på deres gravsted.
Til forskel for os nordeuropæeres ofte lidt tunge forhold til døden, er den 1. november ikke en sorgens dag i det katolske Europa, men snarere en fredfyldt udflugt, som hele familien deltager i. Stemningen er mild som en forårsdag, og besøgstallene slår enhver koncert eller fodboldkamp.
I Budapest, hvor den største kirkegård ligger tæt på lufthavnen, er der totalt trafikkaos den 1. november. Tusinde og atter tusinde skal ud at besøge deres afdøde familiemedlemmer, og næsten alle kommer i bil, så det lokale politi har nok at gøre med at dirigere trafikken.
Til dem, som endnu ikke har fået købt en blomst, har samtlige blomsterhandlere i Budapest stillet sig op ved indgangen med et behørigt udvalg af blomster. Og for en gang skyld pruttes der ikke om prisen.