Hendes afrikanske farm
At træde ind i Karen Blixens tidligere kaffefarm i Kenya, føles som at besøge forfatterinden privat.
Tekst & foto af Anders Stoustrup
”Jeg havde en farm i Afrika ved foden af Bjerget Ngong”. Således starter Karen Blixen sit berømte værk, Den afrikanske farm, fra 1937.
Bogen beskriver, hvordan hun som ung kvinde rejste til Østafrika i 1914 for at gifte sig med sin fætter, Bror von Blixen-Finecke. Sammen startede de en kaffeplantage. Men hurtigt viste Bror sig at være mere interesseret i andre ting end Karen og plantagedrift. Ægteskabet blev opløst i 1925, hvorefter Karen Blixen drev plantagen videre alene frem til 1931. Det var i denne periode, at hun indledte et glødende kærlighedsforhold til storvildtsjægeren Denys Finch Hatton. En karismatisk karakter, der blev udødeliggjort af skuespilleren Robert Redford i storfilmen Out of Africa i 1985.
Men Blixens roman er ikke kun en kærlighedshistorie. Den er først og fremmest et tidsbillede af europæernes overklasseliv i Afrika i starten af det 20. århundrede og disses syn på de indfødte folkeslag. Det er også historien om en ualmindelig kvinde, der sprang rammerne for, hvad man gjorde som kvinde på dette tidspunkt. Ikke mindst en europæisk kvinde i Afrika.
Gården ligger der endnu, for foden af bjerget Ngong. Men meget er sket siden. I 1931 blev bygningerne solgt på tvangsauktion, og i de følgende årtier skiftede de ejer flere gange, indtil de i 1963 blev købt af den danske stat og skænket til nationalmuseet i Kenya. Tre år senere åbnede en husholdningsskole i området, og den gamle hovedbygning blev indrettet som hjem for skolens forstanderinde. Først i 1985 blev farmen indrettet som museum, godt hjulpet af filmstudiet bag Out of Africa, der donerede penge til restaureringen.
Således er det i dag muligt at gå gennem de gamle stuer, der er fyldt med originale møbler, fotografier og andre genstande fra Blixens tid i Afrika. Det er svært ikke at føle sig som gæst i et privat hjem, og man forventer næsten at se den berømte forfatterinde sidde i en stol og fortælle fantastiske historier i skæret fra kaminen. Eller se Denys komme hjem fra en af sine storvildtsjagter og hænge geværet fra sig i entreen.
Her synes ikke meget at have ændret sig, siden Karen Blixen forlod Afrika for bestandigt i 1931. Men meget er sket, og selvom gården ligner sig selv, ville Karen Blixen næppe kunne genkende de omkringliggende landskaber. I dag strækker kaffemarkerne sig ikke længere mod horisonten, og de små kikuyu-landsbyer er erstattet af en velhavende forstad til Nairobi. Men selvom den moderne verden og storbyens mylder har opslugt de gamle bygninger, er Karen Blixens navn langt fra glemt.
For den forstad, gården ligger i, er i dag slet og ret kendt som Karen.