Tag med på en episk rejse på mountainbike fra den østlige til den vestlige del af Cypern med en mageløs natur som kulisse -– et overflødighedshorn af sanseindtryk.
Tekst: Claus Nagel Fotos: Cajsa Jacobsen og Claus Nagel
Det er mandag morgen på anden dag af turen Trans Cypern, som strækker sig over 6 etaper tværs over Cypern på mountainbike. Klokken er 7.30, og selv efter otte timers søvn er kroppen ikke fuldt restitueret. Ømheden sidder tungt i ben og nakke fra gårsdagens cykling på bjergveje under solens ubarmhjertige varme, fra Cape Kiti til vores hotel, der ligger lidt uden for Kapedes.
Jeg står ud af sengen, og mine fødders møde med det kølige stengulv ønskes velkommen. Et hurtigt bad, i håb om at vækket kroppen til live, afløses af et målrettet fokus på dagens udfordring – det bliver en varm og lang dag i cykelsadlen.
Jeg går ned til morgenbuffeten, der blandt andet byder på frisk frugt, friskpresset appelsinjuice, græsk yoghurt og friskslynget honning.
Det er blot tre dage siden, at jeg forlod København med meget lidt kendskab til Cypern som mountainbikedestination i bagagen.
Vi tjekkede ind på E Hotel Spa & Resort Cyprus i Larnaca, og de følgende to dage skal hotellet, som ligger med udsigt til Middelhavet, være vores faste base. Herefter går startskuddet til vores jomfrurejse: Trans Cypern på mountainbike.
Byens bagside og snævre gader
Men først ser vi os lidt omkring i området: Første dag tager vi derfor med på en introduktionstur i og omkring Larnaca med en afstikker til den kuperede Rizoelia National Forest Park, som huser over 180 arter og plantevarianter. På cykel naturligvis. Allerede ved turens begyndelse rundt om Larnacas to saltsøer, som er vinterrasteplads for tusinder af flamingoer, begynder varmen at sætte mærkbare spor i kroppen, og pulsen ligger højere end normalt. Alle er blevet opfordret til at sørge for solbeskyttelse og væske med elektrolytter. Det er en besked, som man bør tage alvorligt, hvilket de næste dage vil bevidne.
Der gøres pause ved søens vestlige bred, hvor et af de vigtigste islamiske monumenter, moskeen Hala Sultan Tekke, ligger omgivet af en frodig palmehave.
Vi fortsætter på flade stier, som snor sig forbi høstmodne kornmarker og skårlagt hø. Snart bevæger vi os ind og ud ad små stier og gader i Larnacas vestlige forstad, hvor blomstrende appelsintræers søde duft af jasmin og vanilje blander sig med det fine støv fra den forankørende rytter.
Vi gør holdt ved Kamares-akvædukten og herefter deler gruppen sig i to: De, som ønsker lidt flere højdemeter i Rizoelia og de, som vil se flere bynære seværdigheder.
Holdet med mod på flere højdemeter sætter kursen væk fra byen igennem et broget industrikvarter. Nationalparken har et picnicområde med mulighed for væskepåfyldning, hvilket er tiltrængt. Varmen er tiltaget, og de stejle stigninger kommer i korte intervaller. Turguiden udviser stor konduite, og taktfuldt afkorter han turen på bjerget, da varmen er ved at koste sit første offer blandt en af deltagerne. Der rulles i adstadigt tempo ned til Larnaca midtby, hvor vi mødes med de andre på torvet ved Sankt Lazarus Kirke. Nu har vi gjort os fortjent til at indtage rigelige mængder af de lækre cypriotiske specialiteter fra det lokale konditori. Og så går turen tilbage til hotellet gennem den gamle bydel langs kysten.
Om aftenen er der obligatorisk deltagelse til gennemgang af turprogrammet. Næste dags ruteprofil gennemgås, og der gives gode råd. Rejsearrangør og guider har mange års erfaring, og deres viden er afgørende for, at turen bliver en god oplevelse.
Varmeudmattelse og fællesskab
Næste dag står alle klar ved cyklerne præcis klokken ni. Kufferterne og den lille MTB-Adventure rygsæk ligger pakket i supportbilen – vi er alle klar til det obligatoriske holdbillede, som er en daglig seance med venskabelige drillerier og motiverende kommentarer.
Vi begynder vores episke rejse tværs over Cypern på flad vej ud af Larnacas forstad. Det er påskedag i den græsk-ortodokse kirke, og familier er samlede for at forberede og nyde helligdagene. Dufte af eksotisk, fremmed mad pirrer appetitten, som vi bevæger os afsted på de øde villaveje.
Efter tyve kilometer deles gruppen i to. Hold ét skal i dag køre lidt længere og besøge det græsk-ortodokse Stavrovounikloster, som ligger på en klipperig bjergtinde 750 meter over havets overflade.
Hold to skal cykle 300 højdemeter mindre denne dag og tager en afstikker rundt om bjerget. Vi cykler afsted på små støvede grusstier, som bugter sig op og ned gennem et frodigt landskab af oliventræer og tæt buskads. En punktering giver en kærkommen pause. Temperaturen er nu på 28 grader, hvilket er usædvanligt for årstiden. Vi når frem til landsbyen Kornos, hvor vi spiser frokost på den lokale restaurant: Grillede grøntsager, grillet halloumi, kød og de obligatoriske pommes frites – kulhydrater og salt. Turen i dag slutter her for yngste deltager, som tager en taxa tilbage til hotellet, så hun kan restituere sig til næste dag. Efter frokost fortsætter begge hold hver for sig mod Angels Hills Mountain Resort.
Efter et stykke tid får en af deltagerne svært ved at følge tempoet, og der holdes flere pauser. Den stigende temperatur og de vindstille forhold sætter sine spor. Heldigvis kommer vi sikkert frem til hotellet. Varmeudmattelse kan ske for selv den bedste.
Hotellet ligger naturskønt med blomstrende træer og buske, et stort rekreativt område med swimmingpool og liggestole. Her på Angels Hills Mountain Resort har man en pæn bestand af smukke fritgående påfugle med en stemmekraft af Guds nåde, hvilket vi kommer til at opleve samme nat.
Dagen afsluttes med kolde sodavand og øl. Snakken går livligt, og stemningen bliver mere afslappet. Efter et godt aftensmåltid er det tid til at gennemgå dagens begivenheder, og den vigtige køleskabsmagnet uddeles til en person, som har været med til styrke fællesskabet, har løftet moralen eller udvist vedholdenhed på stigningerne. Det er ingen træningslejr og heller ikke et slankehold – det er ferie med ligesindede, som har en passion for aktiv ferie på mountainbike og elsker at opleve naturen gennem fysisk udfoldelse. Gennemgang af næste dags rute er vigtig, fordi guiderne forbereder os på rutens finurlige forløb, hvor der kan være mulighed for at køre forkert eller skjulte forhindringer.
Singletrails, vandrestier og landevej
Næste dag starter hele gruppen på singletrail. Begge grupper skal samme vej, men hold ét er hurtigere og kører derfor først. Stemningen er spændt, og alle har erfaret, at det ikke gælder om at komme først frem, men at det er turen undervejs, det handler om.
Vi kører på asfalt op ad bakke i en halv times tid, så drejer vi til venstre ind på en lille vandresti med stejle klippesider, og i bunden af dalen løber Cyperns længste flod, Pedieos, som har sit udspring i Troodos-bjergene. Der er fyldt med blomstrende planter, som syren, mimose, kaprifolie, vild sommerfuglelavendel, potentil, timian og mange andre. Det er en sand fryd for øjet.
I et langt stræk går det nedad, og koncentrationen er skærpet. Vi nærmer os Macharias-klostret, der ligger i 870 meters højde. Klostret blev grundlagt i det 12. århundrede.
Supportbilen er kommet frem og venter på os på klostrets parkeringsplads med forfriskninger og vand. Der er nu kun tre timer til frokost. Vi cykler ind på en gammel trampestier bestående af løse klippeskærver i tæt underskov. Endnu et fantastisk naturspor, som kræver stor koncentration. Er man er ikke sikker i sadlen, sænkes tempoet, og de teknisk krævende passager forceres gående – sikkerheden kommer i første række.
Det er 2. påskedag, og familier benytter højtiden til at gå til messe og spise ude, så der er et leben i de små bjerglandsbyer, vi kommer igennem. Endelig kommer vi til restauranten, som er beliggende nede i dalen.
Maden består af små retter med blandt andet grillet aubergine, varmt fladbrød, græsk salat, tzatziki og spidstegt svinekød. Vi spiser ved langborde på torvet i en kulisse af latter, snak og cypriotisk musik under et espaliér med snoede vinranker.
Det er at svært at komme i gang efter frokosten, ikke kun fordi maverne er fulde, men også fordi stemningen er helt fantastisk. Vi starter med at cykle op gennem byen ad de gader, vi en time forinden var kørte ned ad.
Vi ankommer sent til hotellet i Agros på grund af punkteringer og en defekt cykel. Rodon Mount Hotel og Resort i Agros ligger smukt placeret mellem bjergene. Der er ikke en vind, og yndefulde mursejlere bidrager til den sommerlige lydkulisse. Den obligatoriske øl efter dagens strabadserende udfordringer falder på et tørt sted. Der jokes og fortælles historier fra dagens episoder. Solen er ved at gå ned bag bjerget, og efter udlevering af nøglekort, pakkes bagagen ud. Hotelværelset er nydeligt, og badekarret indviet inden aftensmaden.
Rutinen gentages: Spise, gennemgang af næste dags rute og sove. Stå op og være klar præcis klokken ni til afgang.
Rejsearrangøren har sørget for god service og gjort sit ypperste for at finde de små fantastiske naturperler, som løfter vores oplevelse til uanede højder.
Mount Olympos, Cyperns højeste bjerg
Efter gårsdagens opkørsel til Troodos Hotel på Mount Olympos holdes der en tiltrængt hviledag med mulighed for nedkørsel på singletrails og en opkørsel på syvhundrede højdemeter på asfaltvej. Flere benytter denne mulighed, mens andre tager en vandretur rundt på Mount Olympos, hvor skiliftene på bjergets nordside hænger ubevægeligt og venter på vinterens komme.
I skyggen af de sorte fyrretræer, som er kendetegnende for Mount Olympos, ligger små øer af snedriver. Der er en skøn duft af fyrrenåle og skovbunden er lav, yndefuld og oversået med grankogler.
Eventyr på mountainbike
De næste to dage frem mod hotellet i Paphos og den ekstra dag fra Mount Olympos til Limassol, byder på de lækreste singletrails, smukke kyststrækninger og skiftende naturtyper. Ruten ligger langt fra alfarvej, og det autentiske græsk-cypriotiske køkken bliver oplevet i små bjerglandsbyer, omgivet af frodige bjergsider.
Der er væsentlig forskel på de dyrkede marker i øst og vest. Vi har oplevet det bedste af Cypern, præsenteret af et fantastisk team af dedikerede rejseguider, som har brændt for at give os en enestående ferie.
Det er helt vemodigt, da vi skal sige farvel til hinanden i Limassol. Mellem os er opstået en hel speciel samhørighed, som bygger på en passion for eventyr på mountainbike. Det har været strabadserende, og alle har på et eller andet tidspunkt følt sig presset til det yderste, men det har kun bragt os tættere på hinanden. Det har været en morsom ferie, og jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har haft det så sjovt. Det er første gang, at jeg har været på rejse med MTB-Adventure, men bestemt ikke sidste.