Romantik, rubiner og rædselskabinetter
Mellem Thailand og Vietnam ligger Cambodia. Her får man serveret alle Sydøstasiens flotte landskaber med det imponerende Angkor Wat som højdepunktet i lidt mere fredelige omgivelser end i de mere kendte nabolande.
Af Gert Lynge Sørensen, journalist og rejseleder for Viktors Farmor. Fotos: Gert Lynge Sørensen
Cambodia, Cambodja, Kampuchea eller Fransk Indokina – kært barn har som bekendt mange navne. Men uanset hvad man kalder landet mellem Thailand mod vest, Laos mod nord og Vietnam mod øst, er det blevet et stadigt mere besøgt rejsemål. Både for rygsækturister og grupper.
Landets største seværdighed er uden sammenligning det gigantiske templekompleks Angkor Wat ved Siem Reap. Men giver man sig tid nok til at rejse rundt i landet er der masser af andre oplevelser i vente. Ikke mindst smukke landskaber med rismarker og bønder, der trækker vandbøfler efter sig. Der er lokale delikatesser som ristede fugleedderkopper, og der er næsten udryddede floddelfiner i Mekong-floden samt stammefolk, der graver efter halvædelsten i underjordiske huler.
Ved show på turiststederne opleves et udsnit af khmerernes kultur
Landets nyere historie ses bl.a. gennem forfærdelige mindesteder for De røde Khmerers folkemord. En frygtelig periode i 1970-erne, som næsten hver eneste cambodjaner kender til på egen krop eller i familien.
Verdens største religiøse monument
Man skal simpelthen se tempelkomplekset Angkor Wat, der ikke alene er verdens største samlede religiøse monument på et areal af 1,6 mio. kvadratmeter - men måske også verdens smukkeste. De mere end 70 templer i komplekset ved Siem Reap i det nordlige Cambodia tæt på grænsen til Thailand blev bygget mellem det 9. og 12. årh. som et centrum for Khmer-kulturen. På kulturens højdepunkt var der måske 1 million indbyggere. 
Angkor Wat – verdens største og måske smukkeste tempelkompleks
Den franske opdagelsesrejsende Henri Mohout nævnes som ”opdager” af komplekset. Angkor Wats fantastiske arkitektur, størrelse og flot udformede relieffer fik Mohout til at mene, at en fremmed højtstående civilisation stod bag. Han nægtede at tro på, at de lokale cambodjanere og altså efterkommere af khmererne, var i stand til at bygge templerne.
I dag er det fastslået, at det var Khmer-rigets hovedstad. Og at khmererne oprindeligt var hinduer som i Indien, men gradvist gik over til buddhismen. Denne overgang kan man bl.a. se på bagsiden af et af templerne, hvor en knap 20 meter liggende Buddha er bygget ind i muren på det ellers hinduistiske tempel.
Mange af templerne er overgroet af junglen, der gradvis ryddes, og det betyder, at der hele tiden opdages nye templer. Så sent som 2015.
Af de mange templer i Angkor Wat-komplekset skiller især ét sig ud. Et tempel med det ikke særlige mundrette navn Ta Phrom. Men for de, der har set filmen The Tomb Raider med Angelina Jolie i hovedrollen, er templet et gensyn med filmens eventyrlige kulisser og atmosfære.
Templet gennembores af store rødder fra bl.a. figentræer, der løber på kryds og tværs i ruinerne. Perfekt til at udgøre kulisser i eventyrfilm a la Indiana Jones eller førnævnte The Tomb Raider.
Da det blev ”opdaget”, var det hele overgroet og indtaget af junglen. Ta Prohm, som har den aura af det glemte tempel i junglen, er nu blevet delvist ryddet uden at træerne bliver fjernet. For synet af de store rødder og det store tempel vokset sammen med junglen er en seværdighed i sig selv. Skal man have en chance for at se det, skal man undgå at være sammen med japanske eller koreanske turister. For de vil konstant have selfies foran de store rødder – og det kan snildt tage en time!
Vietnamesiske bådebyer
Omkring 40 km fra Siem Reap ligger Tonle Sap søen, og har man tid til overs efter de mange tempelbesøg, og måske en tidlig morgens ballontur over Angkor Wat-komplekset, bør man sejle ud til den vietnamesiske bådeby på søen.
Landsbyen, der det meste af året består af hytter på pæle ved søbredden, flyttes ud på søen i november til februar, hvor vandstanden er høj. I løbet af kort tid er der så en komplet ”flydende” landsby med både kommunekontor, skoler, barer og købmand. Og her kan man også have en flydende krokodillefarm, som er et populært erhverv på disse kanter.
En vietnamesisk flydende landsby har det hele med sig – her en skole
Som turist skal man sejle derud i små både, og det er ikke sjældent at en ”kioskbåd” kommer forbi og tilbyder kolde sodavand eller øl her på vandet. Et lille show med en levende slange eller mini-krokodille kan det også blive til.
Det er vietnamesere, der bor her. Ligesom der i hovedstaden Pnom Penh også findes mindre vietnamesiske bådebyer langs Mekong-floden. Vietnameserne udgør en ikke lille minoritet i landet. Dels som flygtninge, der slog sig ned her i løbet af Vietnam-krigen. Dels som mere økonomiske flygtninge i tiden efter, ganske som vi i Danmark fik bådflygtninge fra Vietnam.
Deres tilstedeværelse giver ind i mellem problemer med den lokale cambodjanske befolkning – khmererne - fordi de konkurrerer om arbejde i det fattige land. Men alligevel er der en vis tolerance overfor vietnameserne. Det var nemlig dem, der stoppede de røde Khmerers rædselsregime.
Fugleedderkopper som snacks
Turen fra Siem Reap og Angkor Wat til hovedstaden Pnom Penh kan gøres på en dag. Og man vil uvilkårligt komme igennem den lille by Skun. Her tilbydes fugleedderkopper som snacks!
Ristede fugleedderkopper er en delikatesse – nok mest for de lokale
De er selvfølgelig ufarlige at spise. Giftbrodden er fjernet, og den lokale forklaring lyder, at det er de unge drenge, der fanger dem. Ved at skrabe med en lille pind foran jordhulen, hvor fugleedderkoppen har sin rede, lokkes den vagtsomme og beskyttende mor ud af hulen for at forsvare hulen og sit afkom.
Og haps - med et snuptag fanges den af drengene. Brodden fjernes og edderkoppen holdes levende, indtil en lækkersulten lokal eller turist kommer forbi. Så puttes den i friture og voila en delikatesse a la chicken wings – men nok mest for de lokale.
Andre specialiteter, som gerne nydes af de lokale, er slanger, hvor skindet er taget af og kødet hængt til tørre i solen som små pølser på et tørrestativ. Desuden fås skildpadder, forskellige insekter og smådyr, der mest af alt ligner rotter – alt kan åbenbart spises.
Det normale køkken vil næsten altid være svinekød eller kylling med en bred variation af lokale grøntsager, krydderier og med ingefær som næsten fast ingrediens.
Bogudsalg i Pnom Penh
Ved ankomst til hovedstaden Pnom Penh er freden foreløbig fordi. Menneskemylder, larm og trafikkaos med tuk-tukker og motorcykler, der snor sig ind i mellem bilerne, kan være en lidt stressende oplevelse. Som turist vil man blive råbt ad med alskens gode tilbud.
Ølsælgere promoverer netop deres bar! Chaufførerne på Tuk-tukkerne kan også spørge Bum-Bum? Det betyder, at de kan skaffe en prostitueret. Nogle sælger bøger, der efter sigende er trykt på billige laser-trykkerier til næsten ingen penge. Billige kopier af mange af Lonely Planets guidebøger kan fås til kun en brøkdel af den normale pris, men med en kvalitet, der også er derefter.
Og så er der almindelige turistbøger om Cambodjas mange flotte seværdigheder, natur og historie, men ikke mindst om Pol Pot og Khmer Rouge tiden.
Killing Fields
En af byens store ”attraktioner” er det berygtede fængsel og torturkammer Tuol Sleng eller S-21. Et tidligere gymnasium, som de Røde khmerer brugte til at fængsle, torturere og henrette fjender af regimet i. De røde Khmerers folkemord kostede 1,7 mio. cambodjanere livet. Dels ved vold og dels pga sult.
Cambodjas nyere historie kan opleves ved de såkaldte Killing Fields nær hovedstaden
Det er ikke et besøg for sarte sjæle. Nogle af rummene er udstillet i den tilstand, den befriende hær fra Vietnam fandt i 1979. Her forlod De røde Khmerer byen i hast efter vietnamesernes invasion. Der står stadig metaltremmesenge, hvor ofrene blev bundet fast og udsat for enten elektrisk tortur eller direkte blev ”grillet”. På væggene ses endnu fotos med rester af lig, som vietnameserne optog. Desuden ses store gallerier med portrætter af lokale, der var fængslet og døde her. En af de få, der undslap med livet i behold tilbyder sig som guide til en lille rundvisning, hvor han fortæller sin personlige historie.
Men det mest markante henrettelsessted ligger lidt uden for byen, også kaldet Killing Fields. Her blev voksne, ældre mennesker, kvinder og børn bragt til sent på natten og henrettet med økser og hakker og siden lagt i massegrave. De senere opgravede skeletter og kranier kan nu ses i store glastårne som et minde om et af de mest bestialske regimer, der har eksisteret.
Måske er hele historien om De røde Khmerers regime et must at besøge pga sin betydning for Cambodjas nyere historie. Men det bliver desværre også lidt af et rædselskabinet, som er ved at tippe over som ”turist-magnet”.
Østens Paris?
Pnom Penh er også kendt som Østens Paris- Det er måske en overdrivelse, men smukt ligger den hvert fald mellem to-tre store floder, der mødes her: Tonle Sap, Mekong og Bassac.
Her bor 1,5 mio. eller ca 10 procent af Cambodjas knap 15 mio. indbyggere. Og kan man ellers gå lidt i fred, er det en dejlig oplevelse at spadsere langs en af floderne eller besøge det smukke kongepalads.
Er man turist med lidt penge på lommen kan man få lidt fred ved at gå ind på den hyggeligt beliggende cafe Foreign Correspondents Club med udsigt udover Mekong-floden. Her er priserne på kaffe og sandwiches som i Starbucks, hvorfor det ofte kun er turister, der kommer her.
Men det er en dejlig oase i storbyen, der først og fremmest er til brug for journalister og fotografer fra hele verden. Men som i dag er åbent for offentligheden.
Palmehytter og rismarker
Lidt mere smukt og romantisk bliver det at tage ud af byen og enten mod syd eller i en bue op mod nordøst nær grænsen til Vietnam. En stor del af den lokale trafik foregår ad floderne – især Mekong-floden. Og det er en både fredfyldt og flot tur at benytte sig af en af de mange lokale flodbåde og dermed se noget af landet fra vandsiden.
Mekongfloden er en slags E 45 gennem Laos, Cambodja og Vietnam
Langs floden findes masser af mere luksuriøse lodges for turister. Men også simple for backpackers. Nær grænsen til Vietnam vil der være mulighed for at se de sjældne og næsten udryddelsestruede Irrawaddydelfiner. I den lidt grumsede flod vil man kunne se deres kuppelformede sorte hoved stikke op af vandet. Ved floderne er der masser af beboede øer, hvor man kan gå i land og møde den helt lokale befolkning.
Helt ovre mod øst nær grænsen til Vietnam findes gummiplantager og – fabrikker. Og ind i mellem disse monokulturer findes masser af små brug med rismarker, landsbyer og ikke mindst stammefolk.
Stammefolk graver efter halvædelsten i sandbankerne
Mange af dem arbejder i plantagerne, men nogle har også slået sig på udgravning af halvædelsten som rubiner, safirer og opaler.
Det er som oftest i sandbankerne, hvor chancen for at finde disse halvædelsten er størst. Med simple midler graver man sig 5-10 meter ned i jorden og graver sig ind i hullets sider som en slags minegange. Dette er ikke ufarligt og nogle dør ved sammenstyrtning af de porøse sandgange.