Karaoke og krabbefiskeri
Særprægethed og skønhed går hånd i hånd på den malaysiske side af Borneo.
Tekst & foto Marcus Westberg
Siden min første rejse for mere end to år siden, har Sabah været min favoritdestination i Sydøstasien. Det er ikke et særligt stort sted, men indeholder stor forskellighed på et begrænset område – især hvis man tager i betragtning, at en stor del af området er reserveret palmeolieproduktion.
Selvom situationen ikke ser lige så dyster ud som i den indonesiske del af Borneo, ser fremtiden stadig ikke for god ud for de vilde ’skovmænd’, som ordet ’orang-utan’ kan oversættes med.
Min månedlange rejse i Sabah bød på alt fra det spektakulære til det skøre. Et af mine bedste – men også underligste – minder stammer fra et privat besøg hos en lokal familie i den nordvestlige del af staten.
Jeg var der på en fredag, hvilket åbenbart er karaoke-aften i Sabah. Og de tager deres karaoke meget alvorligt! Der var ingen latter på trods af de meget cheesy asiatiske videoer filmet på en strand og akkompagneret af klassiske country-hits fra 70erne, 80erne og 90erne. Og meget overraskende var der også disco-lys. Efter en mudret dag med krabbefiskeri i udkanten af det landlige Sabah var dette noget af et kulturelt skue.
På trods af de smukke bjerge og strande var højdepunktet på min rejse til Borneo vores orange fætre, orangutangerne. De er underholdende at se vilde, men det var fantastisk at møde dem på ’børnehjemmet’ i Sepilok. På samme tid er de små orangutanger nuttede og fælt uattraktive med deres lange lemmer og runde maver, og deres forskellige personlighed er lige så tydelig som små børns: Nogle er generte, andre nysgerrige og andre igen er små bøller. Det sjoveste var at se lederen – en syvårig han med øgenavnet ’håndværkeren’, fordi han altid efterabede tømrere og rengøringsfolk – som ikke bare dominerede de yngre orangutanger men også den kvindelige dyrlæge. Han gik endda så langt, at han hev latexhandskerne af hende.
Næseaber og orangutanger i Borneo
Med alt fra verdens bedste dykning og Sydøstasiens højeste bjerg til gemt regnskov fyldt med langhårede orangutanger, farverige frøer og små bitte kandebærere har Sabah, som er en del af det malaysiske Borneo, har noget at byde på for alle.
Næseaber er helt klart mellem Borneos mærkeligste beboere. Mens hunnernes næser er ret almindelige, er hannernes ret så synlige - for at sige det mildt.
En rejse i morgengryet på Kinabatanang-floden, som er et af de bedste steder at se orangutanger, næseaber og en lang række fugle som eksempelvis isfugle.
Såkaldte ’hav-sigøjnere’ tilbringer stort set hele deres liv på vandet, hvor de bor på deres både og kun går i land for at handle.
Tidlig morgen i Danum Valley. Dette er et af Sabahs sidste ægte vilde områder, og selvom det ville kræve en vis portion held, er dette et af de få steder, man har mulighed for at støde på en undvigende skovelefant.
Brug for en pedicure? Lokale og turister kommer for at fodre hundredevis af fisk – og for at få sine fødder kildet af dem.
Kinabalu-bjerget er både en af Sabahs mest populære turistmål og et af dets mest hellige steder. Med sine 4.095 meter er det det højeste punkt i Sydøstasien og en opslidende men fantastisk 24 timers vandretur.