DRIK TE SOM ARISTOKRATIET
Der er ikke mange bowlerhatte eller noble gentlemen tilbage i Londons gader. Men det er stadig muligt at drømme sig tilbage til aristokratiets tid, hvor te blev drukket med sølvbestik. Tag med til eftermiddagste på Ritz Hotel i London.
Tekst: Stine Daugaard Foto: The Ritz
Eftermiddagste på The Ritz i London er for mange englændere indbegrebet af luksus, forkælelse og upåklagelig service.
Som turist er det en god chance for at opleve en lille flig af det klassiske England, som i stigende grad udraderes af det moderne.
Teen indtages i den imponerende Palm Court, som er et besøg værd i sig selv. Rummet er langt og smalt og kombinerer engelsk charme med elegancen fra fransk Louis XVI arkitektur og design. Her er marmorsøjler, forgyldninger og ornamenter til overflod. Loftet er et studie for sig i støbejernsindfattet glas, som filtrerer lyset blødt ned over de te-drikkende gæster. Læg desuden mærke til det italienske springvand og de mange palmetræer, som har givet navn til rummet.
Og når man først træder ind i Palm Court, er det, som om tiden går i stå. Glemt er hverdagens stress og jag. Og som et lille kuriosum er det værd at lægge mærke til, at der ikke er et eneste ur i syne. De blev fjernet fra Palm Court for mange år siden for at sikre, at gæsterne kunne nyde deres eftermiddagste i ro og mag uden at blive mindet om livet, der suser forbi udenfor.
DRESSCODE ER IKKE FOR SJOV
Vil man ikke føle sig alt for ved siden af i de smukke omgivelser, hvor både tjenere og gæsterne udstråler klasse og kvalitet, kan det anbefales at klæde sig nydeligt på til lejligheden. Og dresscoden, som dikterer jakke og slips til herrerne og ingen jeans eller kondisko til begge køn, skal efterleves.
Da undertegnede kom forbi, var der ingen blandt gæsterne, der tydeligt udstrålede ”turist”. Tværtimod var der manicurerede negle, ny redte frisurer, dyre smykker og elegant påklædning ved alle bordene. Men selvom stedet oser af penge og overklasse, præsterer tjenerne på samme tid at få gæsterne til at føle sig velkomne og godt tilpas.
En af de livréklædt tjener viser hen til bordet, som er nydeligt med stivet dug, skinnende sølvtøj og delikat porcelæn. 
Selve ”menuen” er fastlagt på forhånd, men alligevel ligger der et menukort på bordet, for der er enkelte valg at træffe. Dels om der skal være champagne til teen, og dels hvilken te, man ønsker sig. Sidstnævnte valg kan være det sværeste, for der er adskillige at vælge imellem. Den klassiske er Ritz Royal English, som er en smagsrig og smukt afrundet blanding af Assam og Ceylon te. Den er et glimrende valg, der passer perfekt til oplevelsen, hvis man har svært ved at vælge. På menuen findes seks forskellige, men rækker det ikke, er der 17 forskellige på det omfangsrige kort, som tjeneren finder frem på anmodning. Det byder bl.a. på klassikeren Earl Grey, den røgede Lapsang Souchong, duftende grøn te med jasmin, marokkansk myntete, klassisk kamille, frugtige varianter med hyldeblomst, citron eller passionsfrugt og orange samt eksotisk – og koffeinfri – rød Rooibos te er at finde på kortet.
Skulle man ikke være til te, er der også mulighed for at vælge kaffe, men teen bør opleves, om ikke andet så for hele ceremoniens skyld.
KLAVERMUSIK OG HARPEKLANG
Oplevelsen tiltrækker ikke kun turister, også lokale londonere og folk længere fra bruger eftermiddagsteen til at fejre særlige begivenheder, f.eks. fødselsdage Det viste sig et par gange, hvor den diskrete harpe spillede Happy Birthday og tjenerne kom ind med en lille fødselsdagskage med et lys i til fødselaren.
Harpemusikken er høj nok til at overdøve samtalen fra bordet ved siden af, men samtidig afdæmpet nok til at man kan tale problemfrit sammen ved sit eget bord, så man bliver perfekt indhyllet i sin egen lille verden. Harpisten spiller i weekenden, mens teen i hverdagene akkompagneres af en pianist.
Teen kommer på bordet i en stor sølvkande, hvor bladene ligger frit i – ikke noget med triste Medova-te poser her. På bordet kommer også en lille sølvtesi i en porcelænsskål. Tesien lægger man på koppen, når man skænker, så den samler vildfarne teblade. Desuden får man en kande varmt vand og en kande mælk, så man kan tilpasse teens styrke. Får man tømt kanden – og det gør man nemt – står den evigt opmærksom tjener inden længe ved bordet, klar til at levere friske forsyninger.
LÆKRE KAGER OG LUFTIGE SCONES
Sammen med teen kommer et elegant treetagers fad på bordet. På den nederste etage frister flere slags sandwich – kylling og mayonnaise, skinke, agurk med flødeost, og røget laks for forskellige slags lyst, mørkt og kommens brød.
Næste etage består af friskbagte scones og mørk, engelsk frugtkage. Scones kan nemt blive en tør og tung omgang, men de på The Ritz var ufatteligt lette og luftige og undertegnede har aldrig smagt noget lignende trods flere og lange ophold i det britiske. Til de luftige scones serveres devonshire clotted cream – som bedst kan beskrives som en mellemting mellem smør og flødeskum, samt økologisk jordbærmarmelade, der virkelig smager sol, sommer – og jordbær.
Stativets øverste etage er et kapitel for sig og et overdådigt et af slagsen. Her troner et imponerende udvalg af appetitlige konditorkager, der er så kunstfærdigt udført, at man næsten ikke nænner at sætte kagegaflen i dem. Men den hurdle er værd at overvinde. Belønningen var fx en perfekt-syrlig citrontærte med sprød mørdejsbund, en intens, mørk chokoladekage, eller søde hindbær perfekt omgivet af fløjlsblød creme og sprød kagebund for blot at nævne nogle få.
Sandwichene og scones er altid ens på menuen, mens udvalget af kager skifter jævnligt efter konditorens humør og sæsonens ingredienser.
Rækker appetitten længere end fadets forsyninger, er der hjælp at hente hos tjenerne, der cirkulerer med fade fyldt med friske forsyninger, efterhånden som te og tilbehør glider ned.
Da alle tre etager i tårnet er tømt, tror man, at mave og øjne kan slappe af. Men nej. Lidt efter kommer endnu en tjener forbi bordet for at aflevere en lille skål til hver: English Cream, en cremet flødedessert, der i smag og konsistens minder utroligt meget om den italienske pannacotta, med bl.a. friske hindbær og blåbær på toppen. Den er let og lækker og glider ned uden problemer, men så rækker appetitten absolut heller ikke længere.
TOILETTET BØR OPLEVES
Men inden man forlader hotellet igen, er det værd at besøge hotellets toilet i kælderetagen – om ikke andet så for at opleve dets overdådighed. Dametoilettet er et orgie i lyserødt, men på en afdæmpet og delikat facon, som ikke giver associationer til hverken Barbie eller en fireårig piges prinsesseværelse.
En blød plyspolstret sofa indbyder til en hvil, og der er både blade at læse i og vandflasker i en isspand, hvis der skulle være kø eller behov for en forfriskning.
Sæbe til hænderne er der naturligvis, og derudover er et større arsenal af håndlotion, parfume og andet til at friske fremtoningen op med desuden til rådighed. (Vær dog opmærksom på, at det er god tone at efterlade en mønt til toiletpasserdamen, hvis man benytter nogle af disse) Hænderne tørres naturligvis hverken under en blæser eller med grove papirservietter, men derimod med små, bløde, individuelle frottehåndklæder. Rækker spejlene på væggen ikke, kan man vælge at vende blikket mod himlen og se sig selv i loftet. 
Tilbage på gadeniveau frister Londons gader sikkert med en vandretur, så nogle af de mange kalorier kan brændes af igen, hvis den slags bekymrer. Til gengæld kan frokosten nemt spares, hvis der er Afternoon Tea på programmet, og aftensmad bliver der nok heller ikke megen plads til.