Rundt om i verden strømmer rejsende tilbage til toget, og efterspørgslen er stigende efter højhastighedstog, luksus "land krydstogter" og langdistance dag- og nattog. I mange lande overstiger togrejserne nu 2019-niveauerne - og væksten blandst togrejser fortsætter.
Af Christian Adamsen
Men tog handler om mere end blot den daglige pendling. For mange rejsende er de bedste togrejser en destination i sig selv, en uforglemmelig oplevelse, der kan spænde fra en 360-graders panorama udsigt over de schweiziske alper til et super-deluxe "hotel på skinner" såsom det ikoniske Venedig Simplon-Orient-Express.
Her er nogle af de bedste nye togrejser, du vil kunne tage på i 2024.
Jorden rundt på 80 dage
Fire kontinenter, 13 lande og syv luksustog over 80 dage – den ultimative oplevelse for togrejsekendere afgår i slutningen af 2024.
Specialrejseselskabet Railbookers har udarbejdet en monumental ny rejseplan med syv af verdens mest ikoniske toge: Rocky Mountaineer i Canada, The Belmond Royal Scotsman, Venice Simplon-Orient Express, Golden Eagle Donau Express over Centraleuropa, The Maharajahs' Express i Indien, Rovos Rail i Sydafrika og Sydøstasiens mest luksuriøse tog og det nyligt genoplivede Eastern & Oriental Express (se nedenfor).
"Efterspørgslen efter luksus på togrejsen, fortsætter med at vokse, og som svar på den efterspørgsel, har vi skabt den ultimative bucket-liste-rejse," sagde Frank Marini, CEO og præsident for Railbookers, fornylig i en pressemeddelelse. "Da vi har set en tendens til at kombinere rejser som inkluderer flere luksustog, har vi skræddersyet denne rejseplan sammen med mindre, tilpassede rejseruter med disse ikoniske tog."
Paris til Berlin om natten – eller om dagen
Forbindelserne mellem to af Europas mest besøgte hovedstæder har traditionelt været temmelig dårlige, uden direkte tog siden 1990'erne. Det har dog netop ændret sig med introduktionen af et direkte overnatningstog, der drives af ÖBB (østrigs jernbaner).
"Nightjet"-forbindelsen, der oprindeligt kører tre gange om ugen via Strasbourg og Frankfurt, vil øges med natlige afgange i efteråret 2024.
Som med andre nylige Nightjet-ruter forventes efterspørgslen at være høj. Sæder fra kun 225,- og sovekabiner fra 715,- pr. person.
Paris-Berlin ser også ud til at få en forbindelse i dagtimerne, da SNCF (det franske statsjernbaneselskab) samarbejder med sin tyske modpart om at introducere et direkte TGV-højhastighedstog i 2024. Togturen Paris-Berlin vil tage cirka syv timer.
Italiens nye super-luksus tog
Et år senere end forventet vil Italiens herlige nye super-deluxe-tog "Orient Express - La Dolce Vita" byde sine første passagerer velkommen i 2024.
Toget er skabt af den franske hotelgruppe Accor og henvender sig til designbevidste rejsende med et interiør, der hylder italiensk indretning, kunst og arkitektur fra 1960'erne, plus et udvendigt look inspireret af luksusmotorbåde som den legendariske Riva Aquarama.
Det vil krydse Italien fra nord til syd på seks faste ruter, der viser landets utallige historiske skatte, fra de italienske alper, Venedig og Rom til Matera og Palermo i syd. Rejser til Sicilien vil inkludere et hop over Messina-strædet på Europas sidste passagertog færge.
Det hyperluksuriøse tog med 11 vogne vil byde på en stilfuld "Bar Car" med live musik og spil, 12 deluxe træ-forede kabiner og 18 master suiter komplet med dobbeltsenge, en sofa, lænestole og privat badeværelse.
Rejsende vil nyde femstjernet service ombord og italiensk gastronomi, regionale og sæsonbestemte råvarer og de fineste vine.
E&O vender tilbage
En af verdens største luksustogrejser vender tilbage til skinnerne i 2024 efter fire års pause. Belmonds herlige grønne og guldfarvede Eastern & Oriental Express vil endnu engang trænge sig gennem Malaysias evigt skiftende landskaber på sin rejse fra Singapore til Kuala Lumpur, inden den fortsætter nordpå for at besøge Langkawi og Penang.
I den fire år lange pause er toget blevet omhyggeligt renoveret og ”restylet” for at bevare sit omdømme som femstjernet luksus med et utroligt køkken. Den ikoniske udendørs observationsbalkon bagerst i toget og dens legendariske pianobar forbliver en væsentlig del af E&O-oplevelsen.
Næste generation af Nightjet
I løbet af de sidste par år har Østrigs Nightjet-sovetog været katalysatoren for en genoplivning af togrejser om natten, som få kunne forudsige for et årti siden. Nu vil nye ruter og en flåde på 33 nye specialbyggede tog, til den nette pris af 5,4 milliarder kroner, udvide og forbedre Nightjets tilbud markant til europæiske rejsende i 2024.
Rejsende fra Wien og Innsbruck til Hamborg vil være de første som kommer til at nyde godt af de nye tog, som kører med 230 km/t., men Nightjet vil gradvist blive spredt ud til andre ruter, der forbinder den østrigske hovedstad med Italien, Schweiz, Tyskland og Frankrig inden 2025.
Hvert nyt tog har banebrydende interiørdesign, herunder minikabiner i kapselstil til solorejsende, sovekabiner med eget brusebad og toiletter og en multifunktionsvogn med en café-bar, sikre cykelpladser og plads til omfangsrig bagage og vintersportsudstyr.
Deres debut vil gøre det muligt for de østrigske jernbaner at afvikle ældre tog, der ikke længere lever op til passagerernes forventninger, men togene vil primært give ÖBB mulighed for at udvide Nightjet-driften til at betjene nye ruter, herunder Zürich-Barcelona fra december 2024.
Så mangler vi bare at Danmark, på et eller andet tidspunkt, bliver ordentligt forbundet til det europæiske tognet.