Historisk shopping i Paris
For mange turister er de tre parisiske stormagasiner, Le Bon Marché, Printemps og Galeries Lafayette, lige så store seværdigheder som Eiffeltårnet og Notre Dame.
Tekst: Pernille Le Marc Foto: Galeries Lafayette, Le Bon Marché, Le Grande Epicerie du Bon Marché
"Et display af silke, satins og fløjl udstråler de mest delikate blomsterfarver i skinnende nuancer... i midten, en fløjlspels foret med sølvræv... på den ene side, en silkekappe foret med egernpels, og på den anden side, en hørfrakke med hanefjer i kanten; og endelig, sjaler i hvid cashmere eller hvid kvilt foret med svanefjern eller chenillegarn. Der var noget for enhver smag." Sådan lyder en passage i Émile Zolas roman, Damernes Paradis, fra 1883. Passagen omhandler en ung pige, der netop er kommet til Paris fra provinsen, og som for første gang stifter bekendtskab med de parisiske stormagasiners overvældende pragt. I mere end hundrede år har de tre parisiske stormagasiner, Le Bon Marché, Printemps og Galeries Lafayette, tiltrukket købelystne kvinder (og deres betalingsvillige mænd) fra nær og fjern, for stormagasinerne var og er stadig, hvad Émile Zola kaldte dem: et sandt paradis for enhver kvinde. De er vigtige monumenter inden for stil og mode, og den dag i dag er de tre ’grandes dames’ stadig synonym med ægte fransk luksus.
Historiske varetegn
Le Bon Marché, Printemps og Galeries Lafayette er alle sammen opført i kølvandet på den industrielle revolution – i en tid, hvor en ny middelklasse med øget mobilitet, mere fritid og flere penge så dagens lys. En ny middelklasse, der snart strømmede til for at shoppe løs i paraplyer, tørklæder, handsker og hatte. Og dermed markerede de tre stormagasiner overgangen fra det gamle til det nye Paris.
I det gamle Paris, gjorde man sine indkøb i sit lokale kvarter i små specialbutikker drevet af dedikerede handelsmænd, som havde specialiseret sig inden for deres niche, hvad enten det var sko, silke eller tasker. Men i slutningen af det 18. århundrede begyndte flere og flere specialbutikker at gruppere sig i arkader såsom Palais Royal, og dermed begyndte man så småt at rykke ved den traditionelle opfattelse af detailhandel. I begyndelsen af det 19. århundrede opførte man så de første gallerier, det vil sige overdækkede, opvarmede og oplyste passager som Galerie Vivienne og Galerie Véro-Dodat. Herinde kunne pariserne i ro og mag spadsere fra den ene fashionable butik til den anden.
Især i det 1. og 2. arrondissement skød rigtigt mange gallerier op, og det betød, at folk nu for første gang vovede sig væk fra deres nærområde for at søge mod disse nye specialiserede shoppingkvarterer. Og så skete det, i midten af det 19. århundrede, at de første deciderede stormagasiner så dagens lys i Paris: Le Bon Marché i 1852, Printemps i 1865 og Galeries Lafayette i 1894. Stormagasinerne bredte sig over flere etager og samlede en række forskellige varegrupper under ét og samme tag. Og dermed havde det nye Paris set dagens lys.
Innovativ markedsføring
De tre stormagasiner førte sig frem via hidtil usete metoder inden for salg, display og reklame og anlagde markedsføringsstrategier, som kom til at få stor indflydelse på det franske samfund. Frem for alt var de på forkant med moden og fremmede hele tiden nye modeller og stilarter, og dermed skabte de blandt franskmændene et behov for konstant at opdatere garderoben i henhold til aktuelle tendenser. Og takket være deres konstant voksende produktkatalog og deres postordrevirksomhed, som dækkede hele det franske land, fik alle franskmænd fra alle samfundslag nu mulighed for at købe moderigtige varer, som før havde været forbeholdt de borgerlige parisere.
Især grundlæggeren af Le Bon Marché, Aristide Boucicaut, anlagde en særlig innovativ tilgang til markedsføring. Han pressede sine priser så meget i bund, at de små specialbutikker, der lå nærområdet, fik særdeles svært ved at konkurrere, og én efter én måtte de dreje nøglen om. Ved at satse på stordrift havde han i øvrigt mulighed for at arbejde med faste priser frem for priser der variere fra dag til anden, som man kendte det fra de små specialbutikker. Derudover placerede han de billigste produkter ved indgangen til stormagasinet, så kunderne ikke blev skræmt væk af himmelhøje priser. Og til sidst placerede han de vigtigste varegrupper såsom stof og lingeri i hver sin ende af stormagasinet, så kunderne blev nødt til at gå igennem hele stormagasinet, hvis de ville have det hele med – og mens de gik fra den ene ende til den anden, ville de sindrigt blive ledt forbi handsker, parasoller, strømper, tæpper og andre uimodståelige fristelser.
Unik arkitektur
Stormagasinernes arkitektur var også en af hemmelighederne bag deres hurtigt voksende succes. For eksempel trak Aristide Boucicaut i 1852 på skaberen af Eiffeltårnet, Gustave Eiffel, til at opføre Le Bon Marché, der er udtænkt som en 52.000 kvadratmeter stor katedral i metal og glas. I 1865 besluttede den tidligere medarbejde i Le Bon Marché, Jules Jaluzot, så at åbne sit eget stormagasin, Printemps, på en strategisk velvagt adresse lige rundt om hjørnet fra den travle banegård Gare Saint-Lazare på den store Boulevard Haussmann.
Stormagasinet blev opført i glas på en kraftig smedejernsstruktur udsmykket med statuer, overdådige mosaikker og dekorative forgyldninger. Printemps var i øvrigt det første stormagasin, der fik installeret elevatorer, og den første bygning i hele Frankrig, der blev oplyst ved hjælp af elektricitet. Efter en brand i 1920 skulle stormagasinets interiør ombygges, og man benyttede sig af lejligheden til at opføre en storslået juvelfarvet kuppel, som blev taget ned i 1939 for at beskytte den mod luftangreb, men som blev opsat på ny i løbet af 1970’erne. I mellemtiden, i 1894, havde de to fætre fra Alsace, Théophile Bader og Alphonse Kahn, startet en stofbutik et stenkast fra Printemps i krydset mellem rue de la Chassé d’Antin og rue la Fayette. Med hastige skridt voksede deres forretning, og snart bredte den sig over fem bygninger- Men det var ikke før 1912, at foretagendet blev omdannet til stormagasinet Galeries Lafayette, som vi kender det i dag med sit spektakulære hvælvede Art Deco-loft, sin 43 meter høje smedejernstrappe i midten af bygningen og sin imponerende store glaskuppel på toppen. Op igennem historien har man gjort alt, hvad man kan for at restaurere og bevare de tre stormagasiners unikke arkitektur, og dermed står de fortsat som smukke historiske varetegn, der alle er et besøg værd.
