Foredrag: Oplev Grønlands natur i elegant luksus
Lørdag den 25. oktober klokken 13:10 - 13:40 & søndag den 26. oktober klokken 11:10 - 11:40
Drømmer du om en rejse til Grønland med natur, komfort og unikke oplevelser?

Greenland Travels rejseekspert Karin Jensen tager dig med til nogle af landets mest enestående overnatningssteder. Ved Glacier Lodge Eqi vågner du til lyden af en kælvende gletsjer – en chance for at komme helt tæt på Indlandsisen. I Ilimanaq Lodge bor du i arkitekttegnede hytter på klippekanten, hvor du kan nyde stilheden, den lokale kultur og udsigten til hvaler i Diskobugten.

Igloo Lodge giver dig en eventyrlig nat i traditionelle snehytter under stjernehimlen – en oplevelse, der forbinder dig med den arktiske vinter på autentisk vis. Og i Hotel Arctics nordlyshytter overnatter du med panoramaudsigt til både isfjelde og dansende nordlys.
Hvert sted repræsenterer kvalitet, nærhed til naturen og oplevelser, du ikke finder andre steder i verden. Kom og hør, hvordan vi skaber rejser, der bliver minder for livet.
Der bliver selvfølgelig også tid til dine spørgsmål.