På luksushotellet Cap-Eden-Roc føler gæsterne sig hjemme i en sådan grad, at de kan finde på at begrave deres hund i den tilstødende park eller vende tilbage hver sommer i mere end et halvt århundrede.
T e k s t: P e r n i l l e l e M a r c Foto: C a p - e d e n - r o c
To bananer, en sort kaffe, en croissant, fire toasts med smør og en sveskejuice til monsieur. En citronte med honning til madame.
I køkkenet ved man præcis, hvad der skal bæres op til værelse 98, for bestillingen har været den samme i 53 år. Siden 1961 har den velhavende engelske aristokrat Joseph K. og hans kone nemlig ikke tilbragt en eneste sommer andetsteds end på det femstjernede hotel Cap-Eden-Roc. Fra starten af juli til slutningen af august udruller deres hverdag sig efter samme program: Han ryger en cigaret i fyrretræernes skygge, hun bader i havet, og så mødes de klokken 18.30 for i fællesskab at nyde en smørstegt søtunge på hotellets udendørs terrasse. For sådan er det på CapEden-Roc. Tiden går, men alt forbliver ved det gamle.
EN TURISTINDUSTRI BLOMSTRER
Cap-Eden-Roc ligger i udkanten af Cannes på en lang tange lige ned til middelhavet. Det var grundlæggeren af det franske dagblad, Figaro, Hippolyte de Villemessant, der i 1869 opførte ejendommen, kaldte den for Villa Soleil og dedikerede den til forfattere med skriveblokering, der havde brug for at genfinde inspirationen i fredfyldte rammer. Her kunne den litterære inderkreds tænke store tanker og skrible løs i fred og ro.
Men da en togrute blev anlagt fra Sankt Petersborg over Wien og direkte til rivieraen, sagde Antoine Sella, en hoteldirektør fra Piémont, til sig selv, at en lovende turistindustri snart ville blomstre i det sydfranske. Derfor opkøbte han forfatternes refugium, omdannede det til hotel og kaldte det for Cap-Eden-Roc. Og det gjorde han klogt i, for inden længe strømmede rige rejsende til fra fjerne egne for at tilbringe deres ferier på netop disse kanter. Når den berømte promenade i nabobyen Nice i dag går under navnet Promenade des Anglais, skal det således ses som en hyldest til det engelske borgerskab, der var nogle af de første til at indtage egnen. Og når de kom hertil, ja, så chekkede de naturligvis ind på det 117 værelser store Cap-EdenRoc, der snart blev den helt store 'talk of town'.
ET MUST FOR FILMFOLKET
Filmindustrien fik ligeledes luft under vingerne med den årlige Cannes Film Festival, der i 1946 begyndte at samle hele Hollywoods crème de la crème. Derfor fandt også filmfolket vej til Cap-Eden-Roc, og gennem tiden har stjerner som Gary Cooper, Charlie Chaplin, Frank Sinatra og Liza Minelli således fået lov at skrive under i gæstebogen. I dag vælger de store amerikanske produktionsselskaber at leje samtlige værelser i de to uger, hvor festivallen står på, så de kan indlogere deres filmstjerner under de bedste forhold, og i nyere tid har blandt andre Matt Damon, George Clooney, Robert de Niro, Salma Hayek og Nicole Kidman derfor opholdt sig på hotellet. Det samme gælder Lars von Trier, der siden premieren på 'Dogville' i 2003, har gjort det til en tradition hvert år at troppe op på Cap-EdenRoc i campingcar.
Også musikverdenens all stars holder af at komme her. Listen tæller blandt andet The Beatles, der altid boede på Cap-Eden-Roc, når de var på turné i det sydfranske, samt Grace Jones, der splitterravende nøgen og bodypaintet fra top til tå, i sin tid gav rytmisk junglediscokoncert for alle hotellets gæster. Black Eyed
Peas var lidt mere diskrete, da de for nogle år siden troppede op for at spille til en velhavende forretningsmands fødselsdag. Så diskrete endda, at man måtte lede efter dem overalt, lige indtil man fandt dem i køkkenet i færd med at mæske sig i godter i selskab med hotellets køkkenpersonale.
INGEN REGLER
Cap-Eden-Roc er ligeledes stedet, hvor kærlighedshistorier er blevet til eller gået itu. For eksempel var det her, at Tom Cruise mødte Nicole Kidman og Kirk Douglas mødte Anne Buydens. Det var også her, Prins Ali Khan en solbeskinnet dag sad og kedede sig ved sit bord, da en ung skuespillerinde kom over for at hilse på. Kvinden hed Rita Hayworth, og parret faldt øjeblikkeligt for hinanden. Andre gange har det været mindre rosenrødt, som da Bruce Willis og Demi Moore kastede sig ud i lange skænderier i hotellets restaurant lige inden deres brud i 2000.
Men at der bliver råbt lidt højt eller skævet ondt til hinanden, er der ingen, der siger noget til, for på CapEden-Rock kan gæsterne gøre, præcis som de vil. Som Kong Farouk, der bestilte jordbær midt om vinteren og moste dem med en ske uden nogensinde at spise dem. Eller Madonna, der altid tjekker ind på værelse 644, beordrer gule roser på morgenmadsbordet, omdanner halvdelen af sin suite til et træningslokale og beder om at få poolen for sig selv. Som Sharon Stone, der en dag fik den aparte ide at bestille en harpespiller klædt i irsk folkedragt, eller som Kate Moos, der i 2007 troppede op i hotellets hall uden en trævl på kroppen. Man kan gøre som Bruce Willis og bestille et bord til 30 personer, troppe op med et selskab på 300 personer og feste natten lang, eller som Naomi Campbell, der fejrede sin fødselsdag med en tre meter høj lagkage. Ingen rynker på næsen, for her er højt til loftet.
LEGENDEN FYLDTE 100 ÅR
I 2014 kunne Cap-Eden-Roc fejre sit 100 års jubilæum, hvilket blev markeret med afslutningen på en omfattende renovering iværksat syv år forinden. Hele 50 millioner euro er blevet kastet i projektet, der blandt andet har haft til formål at istandsætte to nye suiter og fem nye deluxe-værelser med egen hammam, opføre en ny grillrestaurant med tilstødende sushibar, udgrave en ny strandpool og konstruere en ny terrasse. Og udfordringen har ikke været let, for ønsket har været at renovere og modernisere, uden at billedet krakelerede, og hotellets sjæl forsvandt.
Derfor står de vakkelvorne hvide plastikstole på terrassen endnu. De hører til legenden. Det samme gør de charmerende svingdøre, den gamle elevator i messing og cubansk mahogni samt den imponerende hall udformet som en stor hvid marmorkatedral. Værelserne er stadig dekorerede med elegante lysekroner, romantiske rokokostole i pastelfarvede stoffer og små sminkeborde skåret i træ. Det er ægte fransk charme, når det er bedst, for selvom Cap-Eden-Roc er bestrøet med stjernestøv, er hotellet langt fra ’bling’. Det er frem for alt et feriested for de velhavende, som ønsker at slappe af i afdæmpede, imødekommende og alt andet end arrogante rammer. Derfor er der ingen dyre smykkebutikker i foyeren, ingen larm fra Lamborghinier, der gør sig til foran indgangen og ingen helikoptere, der får lov at lande på græsplænen. Enkelte brokkede sig endda, da man installerede fladskærmsfjernsyn og WI-FI på værelserne, fordi de mente, det gik ud over hotellets autenticitet. Faktisk er Cap-Eden-Roc så familiært, at nogle af de mest trofaste gæster har valgt at begrave deres kæledyr i hotellets have, og derfor kan man i dag risikere at falde over små marmorplader opført i mindet om Puce, Patou og Doudou.
PAPARAZZIERNE LIGGER I SKJUL
Cap-Eden-Roc er omgivet af en luksuriøs park på ni hektar beplantet med høje palmer og velduftende fyrretræer. I hotellets hovedbygning findes 85 værelser, mens de sidste 32 værelser er opført for enden af parken med direkte udsigt over vandet. Her ligger blandt andet kongesuiten, der med sin 200 kvadratmeter store privatterrasse er i høj kurs blandt gæsterne, og som Sharon Stone gør krav på, hver gang hun kommer på visit. Til gengæld må hun så tage til takke med de mange paparazzier, der gemmer sig i klipperne eller forsøger at sejle helt ind til land i deres små kuttere.
For enden af haven ligger også hotellets udendørs pool, som er skåret ind i en klippe, fyldt til randen med saltholdigt havvand og flankeret af liggestole i snorlige rækker. Her kunne man i tidernes morgen støde på Malene Dietrich i fuld færd med at læse sin avis eller Pablo Picasso iført shorts og espadrillos med næsen begravet i sit tegnehæfte. Lige ved siden af poolen ligger en eksklusiv champagnelounge, som hver aften inviterer gæsterne til at nyde en kølig Dom Perignon, mens solen går ned i det fjerne og kaster et orange skær over havet.