Italien - gastronomi
Lørdag den 25. oktober kl. 10.30 & 14.30
Glæd dig til en inspirerende pep-talk med Helle Brønnum Carlsen – madskribent, madanmelder og passioneret fagguide på PUST Rejsers gastronomiske rejser til Italien.

Med hendes smittende begejstring tager hun dig med på en sanselig rejse gennem Italiens vidunderlige madkultur.
Du får indsigt i, hvordan landets regioner både deler traditioner og adskiller sig med unikke råvarer, retter og historier, som Helle selv udforsker og nyder på sine rejser.
Italien – et overflødighedshorn af smag og kultur
Forestil dig olivenolie af højeste kvalitet, lagret parmesan, lufttørret skinke, solmodne tomater, artiskokker, puntarelle, ansjoser, citroner – og naturligvis pasta, brød, risotto og vin i verdensklasse. Italien bugner af råvarer med dybe kulturhistoriske rødder, der løfter måltider til oplevelser.

Men Italien er mere end mad. Det er landet, der skabte verdens første republik, leverede operakunsten, fascinerende litteratur og ikke mindst fundamentet for Europas gastronomi. Kom og bliv inspireret – din appetit på både viden og smag vil uden tvivl vokse.